Græskar er efterårets eventyr

Mørke dage er som skabt til hyggelige græskar, og de kan meget andet end at pynte.
graeskar

Læg aldrig græskar på køl. De får det ligesom agurker på køl. De bliver slappe

En græskarmark i august er et eventyrligt syn. Store gule og orange kugler ligger som kastet forud for et gigantisk poolspil. Om aftenen, når det skumrer, lyser kuglerne som lygter, og nogle af dem er så store, at tanken om en karet med heste foran ikke er helt fjern, hvis passageren i det udhulede græskar er i størrelse x-small.

Halloween

Selve ordet  halloween er en amerikansk sammentrækning af Holy Evening, hellig aften, og begrebet har rødder i oldtiden, da pave Bonifacius IV år 610 introducerede allehelgensdag til minde om alle martyrer. På det tidspunkt havde man allerede så mange helgener, at der snart ikke kunne gives flere kalenderdage væk, hver gang en ny helgen blev kåret.

 

Aftenen før allehelgensdag hedder allehelgensaften. Den har her i landet været forbeholdt mindet om familiens afdøde. I mange af landets kirker bliver der på allehelgenssøndag, som er den første søndag efter allehelgensdag, oplæst en liste over menighedens afdøde det seneste år. Bagefter bliver der bedt for dem.

 

Den amerikanske halloween er sammen med den amerikanske Valentines Day den hurtigst indførte skik i nyere tid i Danmark.

Græskar til Tivoli

Græskarrene er klar til at rulle ind over os hele det mørke efterår. Landmand Peter Brødsgaard, Thorsbjerggaard har inviteret på gåtur på sine græskarmarker uden for Skælskør. Vi løfter knæene højt over frugterne på jorden, mens vi baner os vej hen til kæmpegræskarrene. De er store og gule og ligner oppustede balloner, der har tabt luft. I øjeblikket vejer de største græskar 40-50 kilo, de skal tage 20 kilo på inden haloween om et par måneder, og så skal 200 af giganterne afleveres til Tivolis haloween­udsmykning sammen med læssevis af andre græskar fra Peter Brødsgaards marker. Det er Peter Brødsgaard, der skal fylde hele forlystelsesparken med et svimlende antal græskar i et væld af forskellige sorter, former, mønstre og farver. Græskarrene til Tivoli har alle det til fælles, at de ikke skal vaskes, før de afleveres fra Thorsbjerggaard. Så mister de nemlig deres patina og evne til at se uhyggelige ud på den hyggelige måde.

Inspireret af USA

Peter Brødsgaard har specialiseret sig i græskar igennem de sidste 12 år. Han er inspireret af USA og haloween og prøver hele tiden at være fem år foran og afprøve nye sorter. England og Sverige er andre lande, man kan hente inspiration i. 

»Svenskerne er vilde med deres pumpa, de er langt foran os. Det kan altid betale sig at skæve til amerikanerne, englænderne og svenskerne,« siger Peter Brødsgaard.

Peter Brødsgaard er bankuddannet, men tog en landbrugsuddannelse, da han fik mulighed for at overtage sine forældres gård. Faderen Poul Brøds-gaard havde svin og dyrkede frø. I 1984 begyndte de to et glidende generationsskifte, og frø blev skiftet ud med majs, som er hovedafgrøden, og som leveres til alle Coops butikker. Peter Brødsgaard dyrker også rødløg, jordskokker, grønne ærter, grønkål og selvfølgelig græskar.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fra frø til græskar på 75 dage

»Græskar er fantastiske. Du lægger et lille frø i jorden, og 75 dage efter har du store flotte græskar,« siger han og løfter på et banangræskar, der er vokset for stort og derfor ikke er så velegnet til bagning, som det ville være, hvis det var mindre og mere spændstigt. Det er aflangt, gult og ligner en forvokset squash, bortset fra den bøjede bananform. 

Naboerne til banangræskarrene er nogle små, lidt fladtrykte gule græskar. De bliver kaldt aberøv græskaravlere imellem, men bærer også det mere høviske navn: Alladins Turban.

Kæmpegræskar ligger som kastet på jorden og ligner balloner, der har tabt luft.

kaempegraeskar

 

Skal lyde hult

Peter Brødsgaard står med et grøn- og hvidplettet spaghettigræskar, som ligner et vibeæg i overstørrelse. Han banker på det med knoen, det lyder hult, som hvis man banker på en dør, og så er det modent, fortæller han.  Peter Brødsgaard tror, spaghettigræskarret vil blive lige så kendt, som hokkaidogræskarret er i dag. Han spiser det selv meget ofte som spaghetti og hævder, at det er både hurtigt og nemt. Når man bager spaghettigræskar i ovnen, bliver indholdet trådet som spaghetti, der kan løsnes med en gaffel. Man kan også bruge et juliennejern til at rive det rå, afskallede græskar i strimler. Peter Brødsgaard blander strimlerne med squashstrimler, han har revet på samme måde, og koger det hele et minut. Man kan også stege det på en wok. 

 »Bacon og fløde ovenpå er afsindigt godt til græskar,« siger han.

Kan ikke lide fugt

Hvis man spørger Peter Brødsgaard, er der ikke meget, græskar ikke kan bruges til. Fritter i ovnen på samme måde som rodfrugtfritter, guacamole eller avocadomos, hvor avocadoen erstattes med græskar, bagt med kødfyld eller rørt til creme. Men først og fremmest skal vi lære, at græskar ikke begrænser sig til oktober og halloween, græskarsæsonen varer helt til februar, og der findes mange flere græskar end halloweengræskar og hokkaido, som de fleste kender, mener han.

Men tilbage til halloween. For hvad er græskaravlerens bud på en omgangsform med de genstridige græskar, der rådner alt for hurtigt og begynder at synke sammen som en punkteret ballon, kort efter at man har skåret i dem?

»Aldrig på køl, så får de det ligesom agurk. De bliver slappe,« siger han. Fugt skal man også passe på, og fugt er der næsten altid masser af i oktober. Det bedste, man kan gøre, er at sætte det udskårne græskar ind i stuen og lade det tørre et par dage. Det får sårene til at hele, inden græskarret sættes ud til pynt med et lys i. •

Vidste du at ...

Græskarret er et bær og ikke en grøntsag

Græskar indeholder A- og B–vitaminer og mineralet kalium.

Squash, courgette og zucchini er det engelske, franske og italienske navn for et spiseligt, umodent græskar, hvor skallen endnu ikke er blevet hård.

I Danmark er græskar traditionelt blevet anvendt til syltning i eddike og sukker på samme måde som asier. De syltede græskar og asier blev brugt som tilbehør til steg eller pålæg.  Inspireret af USA  er det i dag blevet mere almindeligt at anvende græskar i madlavning. 

Læs mere om