Giv munden oplevelser og få styr på din sult

Munden keder sig. Hjernen fabler om guf før aftenens sidste tv-gyser, og din indre lakridskøter vil ikke give dig fred.

Aftener med hånden i slikskålen sætter sig nemt som overvægt, men du kan selv tæmme sultdjævelen ved at lade din mad stimulere dine sanser. Glem, at du måske ikke er verdens bedste kok. Det er ligegyldigt.

Skab en oplevelse på tallerkenen. Find grøntsager i farver, find noget der knaser, noget varmt, noget koldt, noget der giver tænderne modstand, noget, der er blødt, og giv dig så tid til at opdage din mad og nyde den, så du får valuta for kalorierne, mens din sjæl bliver glad.

Mad og sex stimulerer

Mad er som dope. Derfor glammer madhunden, og naturens mening er god nok, forklarer lektor Per Møller, Intitut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet. »Hvis ikke mad og sex gav os stimulans, er det ikke sikkert, vi ville gide hverken at spise eller formere os. det emotionelle drive får os til at spise,« siger han.

Hjernens belønningsområder bliver stimuleret, når vi går til bords. Forsøg på rotter har vist, at de samme områder i hjernen bliver aktive af mad og af amfetamin. det er altså ikke bare munden, der keder sig. Det er mennesket, der vil belønnes og stimuleres.

Lysten er en stærk muskel

Vi skal lære at bruge vores sanser som en styrke. Sammensætte vores mad, så vi får mere stimulans og sansemæthed for kalorierne og skruer ned for sukkerhungeren. Vores smag kan styres, vi kan blive mætte af stærk mad, og vi kan tilfredsstille hjernen uden at dope os med forkert mad.

Forsøg har vist, at alene oplevelse kan stimulere mætheden, overraskende oplevelser får os til at huske maden bedre, og undersøgelser af personer med hukommelsestab har vist, at man føler sig mere mæt, jo mere erindring man har om det, man har spist. Forsøg viser også, at når vi spiser sødt, falder vores trang til sødt, mens lysten til surt vokser. Forskellige smage speeder lyst til en anden smag op eller ned. Saltet kartoffelsuppe har for eksempel vist sig at få folks lyst til fedt til at falde.

»Vi kan sammensætte smage på en intelligent måde, så vi handler i overenstemmelse med både sundhed og det, der giver den største tilfredsstillelse. Vi udnytter den neurobiologiske mekanisme og slipper for: Det må du ikke!« siger Per Møller

Smagsløg kan narres

Vi er født til ikke at kunne lide bitter mad, men foretrække sødt og fedt, og det kører resten af vores liv, forklarer Per Møller.

Det er ikke tilfældigt, at kager og chokolade bliver ved med at have effekt. Men ligesom vi vænner os til smagen af pizza og piratos, oksehøjreb og blødkogt æg, kan smag og præferencer formes. Vi kommer til at holde af det, vi er blevet eksponeret for, men kan vænne os til andet. Per Møller har ved en børnefødselsdag fået børn til skovle bønner og løg i sig.

»Opskriften på en meget velsmagende chili con carne med god mørk chokolade og puddersukker sammen med alle de sunde ingredienser gjorde dem helt vilde med retten. den oplevelse kan få dem til at holde af både bønner og løg.

Det er en teori, at når vi får tilfredsstillet alle fem grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami bliver vi mere mætte, og kan bedre tøjle trangen til slik senere.

»Det er ikke bevist, men der er belæg for, at vi har godt af at få større variation ind i det, vi indtager. Hvis der er mange ting, vi kan lide, betyder det mindre risiko for at forfalde til pizza og burger,« siger Per Møller.

Stærke krydderier mætter

Stærke krydderier mætter. I et dansk forsøg spiste forsøgspersonerne på to forskellige dage tomatsuppe. en dag uden chili og en dag med chili. Suppen med chili mættede forsøgspersonerne et kvarter tidligere end suppen uden chili. Og da forsøgspersonerne senere blev bedt om at svare på, hvad de bedst kunne lide, vandt tomatsuppen med chili.

Chili øger endda forbrændingen med et par procent - en gevinst på måske fem kilo om året, hvis vi spiser lidt chili hver dag.

»Der er perspektiver i at lokke en masse krydderier i os på en naturlig måde. Så vil verden åbne sig, og vi vil spise mindre af den flade usunde mad uden karakteristisk smag,« siger Per Møller.