Fynske økologiske lækkerier er et hit

Fyn er danskernes køkkenhave
Rarbabermarker, stikkelsbærskove, fennikeltoppe på rad og række. Fyn er danskernes køkkenhave, og kokke og restauranter styrer, hvad der skal gro. Det nye nordiske køkken har gjort glemte afgrøder til et hit.
Søde, røde rabarber
»Restauranterne har fået os til at dyrke stikkelsbær og rabarber, der gik af mode, dengang danskerne begyndte at få importeret frugt hele året,« siger landmand Lars Skytte, Dømmestrup.
Han trækker en stængel Svendborg Vinrabarber løs fra planten. Rabarbersorten er lille, rød, sød og indsmigrende og opfylder tidens krav om smag og lækkerhed frem for volumen og snusfornuft
Chutney, kompost og saft
»Rabarber bandt frugtsæsonerne sammen i gamle dage, når vinteræblerne var sluppet op, og sommeræblerne endnu ikke var blevet modne,« fortæller Lars Skytte. Han koger chutney, kompost og saft af rabarber og sælger dem hos butikken Caroline inde i Odense.
Lars Skytte dyrker også økologisk salat, fennikel, bladselleri og asparges til Kvickly, SuperBrugsen, Irma og Fakta.
Husmandssted med veranda til te
Lars Skytte har arbejdet med økologiske grøntsager i Dømmestrup siden 1983, da han og hustruen Hanne købte et husmandssted med veranda til tedrikning og udsigt til en majestætisk blodbøg i haven. Bøgen og verandaen står der endnu.
Torve og helsekostbutikker
Afsætningsmulighederne var det småt med. En fast torveplads, lidt salg til helsekostbutikker og et par kasser med rosenkål og porrer til Coops lager i Odense. Ægteparret drog ud på de duggede marker for at skære salat kl. 5 om morgenen med to små piger sovende i hver sin knyttede hængekøje inde i bilen
Blev ved fordi de var naive
»Vi var heldigvis naive nok til at blive ved,« siger Lars Skytte. Han arbejdede som konsulent og landbrugstekniker ved siden af landbruget for at få det hele til at løbe rundt. Økologien er i dag blevet en levevej, der ikke kræver supplerende indtægter. Omsætningen vokser stadig endda i krisetid.
Fransk kalvepate og fynsk æblecider
Caroline Penhoats butik i Nørregade I Odense har Lars Skyttes rabarberspecialiteter på hylderne sammen med æblecider fra Ørbæk, grøn tomatmarmelade fra Strynø og øl med fynsk humle. Fynske specialiteter blander sig med Caroline Penhoats hjemmelavede kalvepate, fransk hvidløgspølse og fransk lufttørret skinke.
Savnede madsæsoner i Danmark
Franskfødte Caroline Penhoat fandt det danske fødevareudbud kedeligt sammenlignet med det franske. Sæsoner og lokalt særpræg manglede.
»I Frankrigs supermarkeder afspejler udvalget det man kan få i området af ost, kød og grøntsager, ja alt., siger hun.«
Økologiske specialiteter samlet under ét tag
Caroline Penhoat bemærkede de fynske gårdbutikker. Hun tænkte: Hvorfor ikke prøve at samle nogle af specialiteterne under samme tag? Det var I 2005, og eksperimentet er gået godt.
Fyn har alt
»Danmark har frugt og grønt i meget høj kvalitet. Fynske producenter går hele spektret rundt. De fremstiller kød, ost, grøntsager og drikkevarer i alle afskygninger. Der er en mangfoldighed som ingen steder i landet.
Links:
Kirsebær og kirsebærdelikatesser. www.selleberg.dk
Mel, perlebyg og perlespelt. www.kragegaarden.dk
Syltetøj af bl. a. solbær, hindbær, brombær og stikkelsbær af egen avl. www.ohavets.dk
Rygeost fra Løgismose eller Thrane Mejeri, Gundestrup Mejeri og Sinai Landmejerier. Se f. eks. www.landmejeriet.dk
Økologisk pølsemejeri. www.gaardbutikken.dk
Øl brygget på fynsk humle. www.Stensbogaardbryghus.dk
Brændevine brygget på fynske bær og frugter. www.aquavitaesydfyn.dk
Æbler og most. www.harndrupfrugt.dk og www.nybrofrugt.dk
- Læs også: Muslinger i øl
- Læs også: Gulerodssalat med rugbrødscroutoner og lufttørret skinke
- Læs også: Brunsviger til alle
- Læs også: Dampet Spidskål med rygeostcreme









Undgå at blive syg af grillmaden
Parcelhuslivet bag hækken i Skjoldhøjparken uden for Aarhus
Patienter med pels
Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet
En uge, en familie = masser af affald
Se mit elskede køkkenredskab
Spøjse juletraditioner rundt om på kloden
Brillemoden gennem tiderne
Kaffens historie i ord og billeder
12 retter til en lækker julebrunch












Andre kommenterer på
12 ting du aldrig må gøre i tordenvejr 5
Mormormad: Prøv en æggesnaps 12
Kaffebønnerne afslører, hvor vi bor 33
Sådan får du rene ruder uden striber 10
Debat: Hvor blev salmiakstangen og knaldtyggegummiet af? 178