Sundhed: FDB genrejser madpyramiden

Så meget skal de grove grøntsager fylde i din mad

Madpyramiden fortæller dig, hvor meget kartoflerne, rugbrødet og de grove grøntsager skal fylde i din mad, hvor meget af din mad der skal være frugt, kød eller fisk, hvad du skal spise mest af, og hvad du skal spise mindst af.

Læs om madpyramidens fødevarer

FDB's madpyramide prydede i mange år væggene i klasselokaler og lægers venteværelser. FDB relancerer i april 2011 madpyramiden. Den har fået sit eget web-site: madpyramiden.dk. Her kan du blandt andet læse om alle de fødevarer, du finder i madpyramiden.

Grøntsagerne er flyttet til bunden

»Madpyramiden har trængt til en faglig opdatering, fordi der er sket ændringer i de officielle kostanbefalinger. Den vigtigste forandring i den nye madpyramide er, at grøntsagerne er flyttet til bunden – der hvor vi skal spise mest. Før lå de midt i pyramiden sammen med frugten. I dag ved vi, at vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og flest af de grove,« siger sundhedsansvarlig i FDB Joan Preisler.

Pyramiden var et år om at blive udarbejdet

Ernærings- og klimakyndige fra blandt andet Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Viffos, der er et videncenter for fødevarer og sundhed, har sammen med fagfolk fra FDB været med til at skabe den nye madpyramide. De har sammen siddet i et udvalg og arbejdet med FDB’s nye madpyramide igennem et år.

Der er plads til flødekarameller

»Vi har nu en opdateret madpyramide, der viser, hvor meget fødevarer skal fylde i forhold til hinanden i en sund kost. Ingen anden kostmodel giver præcis den information,« siger Joan Preisler.
»Der er plads til, at vi kan indtage øl, vin, kage eller slik, selv om vi ikke viser noget af det i pyramiden. Vi kalder det »råderummet«. 7,2 procent af den samlede mængde fødevarer i madpyramiden er faktisk fødevarer, der ikke bidrager med næringsstoffer,« siger Joan Preisler.
Her på siden kan du læse et eksempel på, hvordan du kan spise fra pyramiden i løbet af en dag inklusive øl, slik eller kage.

Vi lånte pyramiden af Sverige i 1976

FDB’s madpyramide blev første gang lanceret i 1976. Madpyramiden kom til os fra Sverige, hvor Ann Britt Agnsäter var chef for KF’s prøvekøkken. KF er den svenske udgave af FDB.
»Sverige var i begyndelsen af 1970’erne ramt af krise. Det var på den politiske dagsorden, at mennesker i Stockholm-forstaden Skärholmen ikke havde råd til at leve sundt, og det fik Ann Britt Agnsäter til at udarbejde en madpyramide med sunde råvarer og basismad til hver dag: Kød, kartofler, havregryn, mælk og ost,« fortæller Hanne Flensborg, der dengang var chef for FDB’s prøvekøkken.

Den danske læge Mikkel Hindhede kom først med madpyramiden

Meget tyder på, at Ann Britt Agnsäter havde lånt pyramiden fra den danske læge Mikkel Hindhede, der var kendt i hele Norden for sit arbejde med ernæring og sundhed. Allerede i 1907 skabte han en madpyramide.

Dansk rugbrød i stedet for svensk knækbrød

»Vi mødtes jævnligt med de svenske kolleger fra KF’s prøvekøkken. De præsenterede pyramiden, og vi syntes, den var god til at fortælle om ernæring, fordi den handlede om fødevarer. På den tid fortalte man om kostens seks grundpiller og om proteiner, vitaminer, mineraler og kulhydrater, og det budskab ville ikke sive ind hos folk,« fortæller Hanne Flensborg.
Madpyramiden blev oversat til dansk, for eksempel røg det svenske knækbrød ud og det danske rugbrød ind. De officielle ernæringsanbefalinger blev omregnet til danske fødevarer og sat ind i pyramiden.

Madpyramiden har været både stribet og kulørt

Madpyramiden har været tegnet med rim, som børn kunne synge på melodien: »I en kælder sort som kul«, den har været skabt i en grønlandsk version med sortebær og sælkød, den har fulgt modernes skiften og været brun, gul og blå, stribet og ensfarvet, den har været pyntet med røde læbestiftsmunde og leopardmønster, været både tegnet og fotograferet, men altid i tre etager.

Dengang pasta hed spaghetti

På Madpyramiden.dk kan du se FDB’s madpyramider gennem årene. Sundhedskonsulent Malene Østergaard har samlet de gamle madpyramider og fortæller om, hvordan pyramidernes indhold har ændret sig gennem årene. I 1976 var pasta – eller spaghetti, som det hed dengang – slet ikke med. Det var stadig et eksotisk indslag i danskernes mad og kunne ikke regnes for den hverdagsmad, som madpyramiden viser.

Frugtyoghurten blev fjernet

Frugtyoghurt blev hurtigt fjernet. »I 1984 udkom en madpyramide, hvor der blev vist et bæger jordbæryoghurt i bunden, og allerede samme år udkom en ny. Her var jordbæryoghurten erstattet af en yoghurt naturel. Det er sjovt at se, hvordan FDB i løbet af året var blevet opmærksom på, at der var for meget sukker i frugtyoghurt. Derfor blev den hurtigt fjernet igen,« siger Malene Østergaard.

Havregryn og grov kost har altid været i centrum

Madpyramiden afspejler, hvordan synet på ernæring udvikler sig. I 1985 må det røde kød for eksempel vige for torskerogn.
»Madpyramidens lange historie viser, at kernen i ernæringsbudskabet har været næsten det samme igennem alle årene. Havregryn og grov kost har altid været centralt i FDB’s kostbudskaber, og det går i lige linje fra Mikkel Hindhede, der skabte sin kostpyramide i 1907,« siger sundhedskonsulent Malene Østergaard.