Bananer får os til at præstere bedre

Elvis elskede banansandwich

Der skulle skaffes bananer, når den afdøde popsanger Elvis Presley ville tilberede sin yndlingssandwich: En banan moset med tre skefulde jordnøddesmør og smurt på to stykker hvidt brød. Sandwichen smagte først helt rigtigt, når den var stegt gylden på begge sider i en skefuld smør.

Elvis døde ung - kun 41 år, men det er næppe bananens skyld. Bananen, verdens mest spiste frugt, kan meget: Mætte, give næringsstoffer, kvikke op og dæmpe depressioner. En amerikansk undersøgelse har vist, at den også kan sænke blodtrykket.

Bananer mætter på grund af deres særlige sukkerfordeling

Banantip

• Babybananer er meget søde, små bananer med en tynd skræl. Skræl babybananen fra den korte ende, så går den ikke i stykker.

• Put ikke bananer i køleskabet. De ændrer struktur og smag på grund af det høje indhold af vand: 70 procent.

Bananens hemmelighed er dens sukkerfordeling med blandingen af de forskellige kulhydrater, fruktose (frugtsukker), saccharose (almindeligt roesukker) og glukose (druesukker). Alle er letfordøjelige kulhydrater, der giver hurtig energi til fordel for både præstationer på sportspladsen og ved eksamensbordet. Glukose optages hurtigt i blodet, fruktose optages langsomt, og den særlige blanding gør bananen mættende, forklarer Leif Skibsted, der er professor i fødevarekemi ved Københavns Universitet.

Måske kan vi spise os til bedre humør i bananer

Bananer er gode for humøret og vores mentale og fysiske præstationsevne, fordi de indeholder aminosyren tryptofan i let tilgængelig form. Den er et forstadium til den vigtige neurotransmitter serotonin, et kemisk signalstof i centralnervesystemet. Antidepressiv medicin påvirker serotonin i hjernen, og forskere diskuterer, om mad tilberedt af særlige ingredienser kan have lignende virkning.

»Det er vist ikke bevist, at det er muligt at spise sig til et bedre humør, men sandsynligt,« siger Leif Skibsted.

Bananer har meget mere protein ind for eksempel æbler

Sammenlignet med et æble har en banan fire gange så meget protein, to gange kulhydrat, tre gange fosfor, fem gange vitamin A og jern og to gange andre vitaminer og mineraler, så det er ikke helt ubegrundet, at babyer i Europa har fået deres maddebut med mosede bananer, siden køleskibene fra Mellemamerika og Afrika begyndte at anløbe europæiske havne i begyndelsen af 1900-tallet. Bananen glider uden bøvl forbi babyers følsomme smagsløg og matcher fint nordboernes uskarpe, lidt mælkesøde smagsunivers. Skandinaverne er Europas førende bananforbrugere med svenskerne i spidsen med næsten 20 kg om året per indbygger. Det danske forbrug af bananer er på 11 kg per indbygger. Vi nordboere spiser næsten udelukkende søde bananer i modsætning til tropefolkene.

Madbananen er afrikanernes kartoffel

Der er mere alvor i de solide melbananer, der spises i bananbælterne i Afrika og Mellemamerika. Melbananen er grundføde for mange afrikanere, selv bananøl, der brygges udendørs på få dage, indgår i ernæringen med sit høje vitaminog mineralindhold. Melbananen er en hård og usød frugt, der smager lidt som kartofler. Skrællen hænger fast og skal fjernes med kniv, og så kan den koges i et kvarter eller steges på panden med salt og ingefær, karry og chili. Den bruges som kartofler og anvendes som stivelseskilde på samme måde, som kartofler gør i nordeuropæisk mad. Bananer tilberedes til salater, marmelader, brød, kager, sammen med bønner eller ris, eller for eksempel marinerede som her i en opskrift fra Costa Rica:

Kog fire melbananer (meget grønne umodne bananer kan bruges) i fire minutter i kogende vand med salt. Når de er kolde, lægges de i en lage af 1 dl citronsaft, ½ dl hvidvin, ½ dl vand med lidt salt og hakket stærk chili, løg, peberfrugt, bladselleri og salt.

Ny bananplante laves med et enkelt rodskud, der plantes som i et staudebed

Det amerikanske tidsskrift New Scientist rådede i 2006 sine læsere til at nyde deres sidste banan, fordi bananens genetiske base er i fare.

Bananen er ikke et træ, men verdens største plante. Når den cirka et år gamle plante én gang har leveret bananer, sabler bananarbejderen stænglen midt over med sin machete, og den amputerede stængel står tilbage med sin snitflade af sammenrullede bladskeder og ligner en guillotineret rulle bølgepap. Med macheten hakker han et rodskud af ved jorden og planter det et par meter fra moderplanten så enkelt som i et staudebed. Sådan er bananer blevet formeret, siden de første stenalderfolk i det nuværende Indonesien begyndte at dyrke den for 10.000 år siden.

Bananen er sårbar over for svampesygdomme

Bananplanterne tøjres med barduner og gror stabilt i de samme plantager uden vekseldrift i op til 60-70 år, men den moderne kerneløse banan reproducerer sig ikke kønsligt og får ikke variation ind i arveanlæggene. Det gør planten sårbar over for svampesygdommen black sigatoka. Black sigatoka er en pandemi, der truer alle verdens bananer af typen Cavendish, som er den største eksportbanan fra de bananproducerende lande. Bananproducenterne må beskytte og sprøjte planterne effektivt. Den intensive brug af giftige bekæmpelsesmidler er sundhedsskadelig for arbejderne i bananplantagerne og ødelæggende i naturen. Der er rejst kritik mod bananproducenterne, og nogle af dem har reduceret bekæmpelsesmidlerne siden midten af 1990'erne. Tilbage står, at arvematerialet fortsat er skrøbeligt, og Cavendishbananen er stadig truet. Dog gror en enkelt black sigatoka-resistent bananplante af typen Cavendish i den botaniske have i Calcutta. Den må i værste fald redde Cavendishgenerne.

Hold øje med de fair bananer

Farlige sprøjtegifte og forbud mod, at arbejderne organiserede sig, har skamferet bananens image, og fra 1990'erne begyndte bananbranchen at reproducere sit efterhånden brunplettede ry.

Duksene i klassen er bananer fra Max Havelaar og Chiquita. Max Havelaarmærket sikrer bønderne en fair pris for deres bananer og garanterer, at arbejderne i bananplantagerne får ordentlig løn og arbejdsforhold. Max Havelaar er et mærke, der har sat sig godt fast i de europæiske forbrugeres bevidsthed. I USA er det mærket fra den uafhængige miljøbevægelse Rainforest Alliance på Chiquita-bananer, forbrugerne kender og kigger efter, når de vil være sikre på, at bananarbejderne bliver behandlet ordentligt, har ret til at organisere sig, og at bananerne dyrkes under hensyn til miljøet og naturen.

Den engang mest kritiserede banan, Chiquita, er i dag den mest gennemkontrollerede vare, Coop har, siger Coops direktør for Miljø- og Fødevarepolitik, Mogens Werge.