Ædedolkenes klub: »Kødets lyster gør livet større«
Kød der får mundvandet til at stige
Samvirke bad ædedolkenes klub om at formulere, hvorfor de elsker kød. Det kommer her i ufortyndet version:
»Et veltilberedt stykke kød - dét er godt. Oksekødets fristende faste, mørke struktur og grisekødets lyse, legende lokkende mønster får mundvandet til at stige og alarmerer sanserne til de ventende, store oplevelser.
Sådan har vi det i Ædedolkenes Klub - en klub, hvor vi forenes i glæden over kulinarisk nydelse på et æstetisk afbalanceret grundlag.
Vi mødes ikke uden kød
Vi holder så meget af kød og kødets kulinariske muligheder, at vi ikke kunne forestille os et møde - som vi kalder ædegilder - uden kødretter. Men vi kunne samtidig ikke drømme om at lade kødet stå alene.
Kød serveres med grønt
Hver kødret kræver sit tilbehør. Kartofler, grøntsager, saucer og andet i raffinerede påklædninger skal der til, hvis det skal blive sublimt. Og det er den sublime kulinariske nydelse, hvor alle smagsnuancer, dufte og synsindtryk flyder harmonisk sammen, vi søger.
Når vi finder den, kan vi ikke få det bedre. Så er kødet med til at gøre livet større - og det er ikke ment som en udvidelse af livmålet.
25 år med ædegilder
Ædedolkenes klub fylder 25 år i år. Vi har jagtet den sublime kulinariske nydelse fra starten, og vi gør det stadig, selvom vi har fundet den adskillige gange. Og hver gang har kødet spillet en stor rolle«.










Gode grøntsager til grillen
Her er de 10 ting, som vi ikke bryder os om at spise
10 ting du også kan bruge øl til
Saltets historie: Dyrt betalingsmiddel blev til billig fødevareingrediens
12 retter til en lækker julebrunch
Undgå at blive syg af grillmaden
Børnesikring: Kan dit køkken klare pilfingertesten?
Hvilken kræsentype er du?
Sådan mærker du om bøffen er stegt
16 hurtige ideer til at give dine rester nyt liv












Kommenter artiklen