Sådan er du en god vært, hvis der kommer kræsne gæster

En god vært husker, hvis gæsterne ikke kan lide bestemte slags mad, og husker at tænke over om mad og gæster passer sammen.

En buffet giver alle mulighed for at finde mad, de kan lide. Ellers bør værten huske gæsternes madpræferencer, mener Sanne Udsen, der er ekspert i etikette.

Før logbog og tænk over gæsterne

Når man inviterer gæster, er der mange hensyn. Maden skal være god, spændende – og ikke mindst falde i gæsternes smag. Og derfor har man som vært og værtinde ved en fest også et ansvar for, at gæsterne kan lide maden, siger Sanne Udsen, der er forfatter, foredragsholder og ekspert i etikette:

»Helt optimalt bør en værtinde føre logbog over sine gæster – hvad spiser de, hvad er faldet i deres smag, og om gæsterne har udtrykt, at der er bestemte ting, de ikke kan lide. Men det gør meget få værtinder, og man bør derfor forsøge at huske og spørge ind, hvis man til sidste fest lagde mærke til, at en bestemt ikke spiste så meget.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Tænk over maden - og undgå indmad

Maden til en fest skal tilpasses de gæster, der kommer, og derfor bør man ikke servere ting, som mange ikke kan lide, hvis man er usikker på, om det falder i gæsternes smag.

»Nogle madvarer er der mange, der ikke bryder sig om. Man bør generelt ikke serverer indmad, med mindre man ved, at gæsterne kan lide det,« siger Sanne Udsen, der også fraråder, at man som udgangspunkt serverer alt for krydret mad for gæster fra landet:

»Gæster fra landet er sjældent helt så vild med stærk mad, som gæster der bor i byen, så der bør man passe på. Men generelt gælder det om, at man skal kende sine gæster, inden man kaster sig ud i store eksperimenter,« siger Sanne Udsen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ansvaret ligger hos gæsten

Opdager man, at en gæst ikke har spist noget eller meget lidt, kan værten eller værtinden – og kun dem – spørge, om der ikke er andet, som man kan tilbyde. Men ansvaret for at vide, at gæsten er kræsen ligger hos gæsten selv.

Læs mere om