Af Tommy Brandi Krog | 1. november 2007
Der er mange faktorer, som afgør, om en landsby er levedygtig.
Placering, antal arbejdspladser, offentlig transport, til og
frakørselsmuligheder og afstand til nærmeste store by. Desuden skal der
god byplanlægning til, så for eksempel en omfartsvej ikke utilsigtet
kommer til at lede de handlende uden om byen. Men det er naturligvis
også afgørende, om mennesker overhovedet ønsker at bo i landsbyen og
bruge den. Samvirke har, med as sistance fra en række eksperter,
opstillet fem af de vigtigste punkter i en ikke-prioriteret rækkefølge.
Jo flere punkter der kan krydses af, desto større chance er der for, at
landsbyen også vil være at finde på danmarkskortet om 20 og 30 år.
Hvor levedygtig er din by?
VEDLIGEHOLDELSEN.
Er huse og grunde vedligeholdt, eller flyder der med gamle kummefrysere, bilvrag og skrot? Er tilkørselsvejene til de større byer velholdte? Sørger kommunen for at vedligeholde skilte og belysning?
ET VAREMÆRKE.
Har byen et særkende noget, som binder indbyggerne sammen? Eksperter taler om, at landsbyer i fremtiden skal være mere forskellige. Nogle skal være iværksætterlandsbyer, andre kulturlandsbyer eller bindingsværksidyl.
KØBMANDEN OG SKOLEN.
Kun de færreste landsbyer har i dag begge dele og de, som har, må ofte kæmpe hårdt for at bevare dem. Tit med lokal kapital og frivillig arbejdskraft i ryggen. Men sammen med plejehjem, idrætshal og kulturhus er de med til at sikre en landsby liv.
ILDSJÆLENE.
Er der liv i byen koncerter, foredrag, idræt, social omsorg? Ofte kræver det ildsjæle, som vil stable aktiviteter på benene og formår at lokke resten af byen med.
OMGIVELSERNE.
Er der vand, skov eller et godt stisystem, som gør området spændende at bruge og færdes i?
Læs som PDF:
Artikel side 1Artikel side 2
Andre kommenterer på
Læsernes gode råd - Hvad gør du for at fjerne smerten? 37
Fedtskat gør din mad dyrere 23
Sådan får du stearin af dit tøj 6
Sådan modner du de grønne bananer 6
Går dit tv i sort 11. januar 2012? 26