Kend din sæddonor

På børnefotografiet kigger den lille krølhårede fyr »Ben« skælmsk op mod fotografen. I dag er »Ben« voksen, jazzmusiker, single, elsker pomfritter, hans yndlingsdyr er en flodhest - og så er han sæddonor hos den danske sædbank Cryos.

Når et par, der er ufrivilligt barnløse, leder efter en sæddonor, kan de via Cryos' hjemmeside gå direkte ind på »Bens« profil for at finde ud af, om han skal være donor til deres fremtidige barn. Her kan de ikke blot hente informationer om  Bens« højde, drøjde og øjenfarve for at udpege en donor, der ligner dem selv. De kan også læse om hans personlighed, at han er punktlig og organiseret, men har svært ved at tage andres kritik, at han spillede tennis og basketball som barn, og at han er allergisk over for katte.

Børnefotografiet af »Ben« kan give de kommende forældre et hint om, hvordan deres barn måske kommer til at se ud.

»Ben« er ikke er donorens rigtige navn. Han er anonym, men har valgt at have en såkaldt udvidet profil som sæddonor. Denne ordning er den danske sædbank Cryos' nye tiltag fra 1.marts i år, og der er indtil videre 50 forskellige donorer med udvidede profi-ler at vælge imellem. Tidligere har den form for udvælgelse kun været mulig gennem udenlandske afdelinger.

At Cryos har bragt denne mulighed til Danmark, skyldes ifølge sædbankens direktør Ole Schou ganske simpelt, at der er en efterspørgsel ude blandt de mennesker, der ikke selv kan få børn.

Singler vil kende donor

Heteroseksuelle par er generelt på udkig efter en donor, der ligner dem fysisk, men ellers helst skal være så anonym som muligt for at bevare oplevelsen af at være » den lille kernefamilie « . Derimod er gruppen af enlige kvinder, der bliver kunstigt befrugtet, interesserede i at lære »Ben« , »Dane« , »Hans« , »Lars« eller en af de andre donorer bedre at kende, før de vælger hans sæd. Og den gruppe har været voksende, siden det i 2007 blev lovligt at inseminere enlige og lesbiske på statens regning. De udgør i dag næsten en tredjedel af Cryos' kunder.

Ifølge jordemoder Nina Stork, der siden 1999 har insemineret især lesbiske og enlige kvinder i sin klinik, er kvinderne blandt andet nysgerrige efter de udvidede profiler, fordi de ønsker at finde en donor, som kan give de rette evner videre til ønskebarnet. Når » Ben « spiller jazzmusik, mener kvinden måske, at der er større chance for, at barnet får musikalske evner i vuggegave.

Farligt at kalde donor for far

En anden årsag er, at de har noget at fortælle barnet, når det bliver gammelt nok til at stille de nysgerrige spørgsmål om, hvem » far « egentlig er.

Men her mener Nina Stork dog, at kvinderne nøje skal overveje, om den slags historiefortælling er det rigtige for barnet.

»For donoren er ikke barnets far, som jeg forstår en far i vores samfund i dag. Det kan være problematisk at opbygge en fortælling om en donor, der kaldes for far, for det kan skabe urealistiske forventninger hos børnene.

Vores ønske på StorkKlinik er, at kvinden med en følelse af stolthed og ro kan fortælle barnet sandheden: at der ikke er en far. Men at mor har fået hjælp af en donor,« siger Nina Stork, som mener at de udvidede profiler kan være problematiske.

Børn bliver en vare

Hos formanden for Etisk Råd Peder Agger vækker Cryos' nye tilbud bekymring.

»Jeg ser det som led i et forsøg på at perfektionere mennesket, og at man gør det at få børn til en vare. Børn skal ikke være noget, man kan krydse af i et bestillingskatalog. Når informationsmængden om donorerne eksploderer, skaber man forventninger om, at børnene skal være på en bestemt måde og have bestemte evner. I Etisk Råd slår vi på, at barnet skal være et mål i sig selv, « siger Peder Agger. Rådet har ikke taget stilling til de udvidede profiler, men Peder Aggers holdning er, at det ikke burde være lovligt at inseminere efter andet end højde, drøjde, hår-og øjenfarve, ligesom det er gældende for læger i Danmark i dag.

»Man kan i øvrigt spørge, hvem man skal klage til, hvis produktet ikke svarer til forventningerne. « Ole Schou erkender blankt, at udviklingen inden for kunstig befrugtning er fuld at komplekse etiske spørgsmål, som hele tiden må debatteres.

Men som udgangspunkt mener han ikke, at de mere og mere detaljerede donorprofiler er et problem. Argumentet lyder, at hele vores evolution er baseret på princippet om, at man udvælger den partner, man skal videreføre sine gener med.

»Det vigtigste er, at børnene, der kommer ud af det, får omsorg og kærlighed,« siger Ole Schou.

Men formanden for Etisk Råd mener, at det også kan blive et problem.

»Hvis forældrene nu har sat penge på at få musikalske børn, kan man forestille sig, at de bliver skuffede, hvis børnene ikke har en tone i livet,« siger han.

Den frygt er der ifølge Ole Schou ingen grund til.

»Det er ikke vores oplevelse, at forældrene forventer, at børnene får donorernes evner. Det er et spørgsmål om at finde en donor, som man finder sympati for,« siger han.

Håndskrevne breve fra donorer

Baggrunden for, at nogle donorer uden at blinke udleverer informationer om alt fra deres livret til mål i livet på hele world wide web, er i mange tilfælde, at de ser deres job i sædbanken som en god gerning for dem, der ikke selv har driftige sædceller i pungen.

Samme tankegang kan forklare, at omkring 20 procent af Cryos' donorer oven i købet vælger at være helt ikkeanonyme, hvilket betyder, at børnene kan få oplyst donorens identitet, når de fylder 18 år.

Den holdning lyser ud af de udvidede profiler. Her kan man i håndskrevne breve læse om motivationen for at sælge deres dråber.

»Det er min store glæde at hjælpe kommende forældre med at lave et sundt barn og starte en familie. Jeg ønsker det bedste og håber, at jeres familie vil være fuld af kærlighed og glæde i fremtiden,« skriver »Ben«.

Dansk sæd en eksportsucces

Over hele verden - fra Indien til USA til Hong Kong - vil man kunne finde mødre, der er blevet kunstigt befrugtet med sæd fra Danmark. Danske Cryos er verdens største sædbank og eksporterer sæd til 60 forskellige lande.

Opskriften på eksportsuccesen er ifølge Cryos' direktør Ole Schou, at sædbanken kan levere varen.

»Kvinderne bliver gravide,« lyder konstateringen fra Ole Schou. Det kræver et solidt og sundt donorkorps, den rette teknologi til at nedfryse cellerne og ikke mindst evnen til at beherske det overvældende logistiske arbejde, der ligger i at teste, kontrollere og transportere sæden rundt i alle verdens afkroge.

Det har før været fremme i medierne, at den danske sæds popularitet skyldtes, at kommende forældre i nord, syd, øst og vest gerne ville give deres børn gener fra høje, stærke vikinger. Men det er nærmest stik modsat, forklarer Ole Schou:

»Forældre i Indien vil gerne have en donor, der ligner dem - ikke en høj, blond fyr. Det skaber alt for mange spørgsmål, hvis barnet ikke ser ud som forældrene.«

Derfor er målet at kunne levere alle typer af sæddonorer. Og herhjemme har Cryos længe haft problemer med at skaffe nok donorer med mørke lokker, brune øjne og glød i huden.