Det er svært at undgå kontorkagerne
Kaffe og brød til kollegerne er et ritual
Gyldne croissanter. Sprøde franske chokoladebrød. Bagerjomfruen trækker en af de helt store kartonæsker frem og fylder den fra croissanthylden. Der ryger lidt ekstra med fra nabofadene, et par af bagerens dårlige øjne, de bløde snitter og sneglene. Du peger og dirigerer ekspeditricens hånd.
Måske har du fødselsdag, og om få minutter vil du leve op til kontorets uskrevne regler om at markere dagen med kaffe og brød til kollegerne. Når du sætter bagerens karton frem, og kollegerne bænker sig omkring mødebordet, åbner du et ritual. Mens hænderne griber til kagerne, bekræfter vi vores omsorg for hinanden og for arbejdspladsen.
Man siger ikke bare nej til kage
Etnologen Mine Sylow har forsket i mellemmåltidskulturen. Hun forklarer, at det kræver både en stærk moral og en god strategi at navigere i kontorets kage- og basselandskab. Det er en daglig udfordring både for de overvægtige og for alle dem, der gerne vil undgå at blive overvægtige. Men vi kan bare ikke sige nej.
Alle skal være med i kagefællesskabet
Kageritualerne er vigtige for at få en arbejdsplads til at fungere. Derfor er det heller ikke helt frivilligt, om du vil være med, selv om en fødselsdag med kager og brød til kollegerne kan løbe op i 500-600 kroner. Omkostningerne er tabu. De uskrevne regler siger, at vi ikke må være tilbageholdende med at give kager. Man afviser ikke fællesskabet.
»Man kan ikke undslå sig, man vil ikke afvise fællesskabet, og man vil ikke såre. Derfor bøjer man sig. Selv hende, der er på kur, ender med at købe kager til hele kontoret,« siger Mine Sylow.
Sig aldrig nej til hjemmebagt kage
Kollegaens hjemmebagte kage er det værste, man kan sige nej til. Den hjemmebagte chokoladekage signalerer ekstra megen omsorg. Det er ikke en gang nok at tage den hen på sin plads ved skrivebordet, som man gerne må med bagerens base. Nej hjemmelavet kage skal sættes i centrum på et bord med kolleger omkring, og så taler man må rosende om den.
Kager bryder isen
Hyggestunderne, hvor vi spiser sammen er gode for vores arbejdsmiljø, mener Mine Sylow.
»Når man har spist sammen, kender man hinanden bedre. Vi bryder isen, mens vi beder om osten og lader kaffen gå videre. Det ville være katastrofalt, hvis chefen sagde: Nu må I sgu sidde på jeres pladser,« siger hun.
Prøv med udskåret frugt
Kager og brød sætter sig på sidebenene. De giver os problemer, selv om det er hyggeligt og godt for sammenholdet at spise kager på job, Det er et stærkt dilemma.
Møder er et godt sted at begynde, hvis kulturen omkring mellemmåltider skal vendes. Den, der arrangerer mødet, kan sætte udskåret frugt eller små chokolader på bordet. »Men vi skal ikke gøre os mere hellige, end vi er og undsige alt det søde. Søde sager har en funktion, der stikker dybere end bare at tilfredsstille en spontan sukkertrang, det skal vi forstå og have respekt for,« siger Mine Sylow.











10 gode julefilm til voksne
Spøjse juletraditioner rundt om på kloden
Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Verdens mest solgte bil
Brillemoden gennem tiderne
5 af Danmarks bedste kassedamer
En uge, en familie = masser af affald
Fra bønne til kop - på kafferejse i Nicaragua
Emballageløs butik i London
14 eksotiske rejsemål i Danmark











Andre kommenterer på
Debat: Hvor blev salmiakstangen og knaldtyggegummiet af? 178
Skal skoene af? Det er spørgsmålet 56
Diodelygterne til cykler bliver forbudt 21
10 ting du kan bruge bagepulver til 16
Isparlør 31