Når computerspil handler mere om liv end om død
Computerspil er ikke bare kulørt underholdning, der med grimt sprog og virtuelt teaterblod underholder forlystelsessyge teenagere, som fordomme vil vide.
En ny genre, der mikser psykologi, computerspildesign og lægevidenskab er dukket op på radaren i sygdomsbehandling. Mediet kan nemlig også bruges til at gavne spillerens helbred, viser forskning.
Spil behøver ikke kun være underholdning
»Idéen er, at man bruger underholdning til ikke-underholdende formål, nemlig til at ændre folks indstilling til deres sygdom.,« fortæller adjunkt Rilla Khaled fra IT-Universitet i København. Hun har forsket i genren »serious games« - seriøse spil – i flere år og skrevet ph.d.-afhandling på området.
»Forskning har vist, at computerspil kan have en dokumenteret positiv effekt på patienter, f.eks. børn, der har kræft,« fortæller Rilla Khaled med henvisning til et gratis spil, den amerikanske udvikler Hopelab har produceret.
Bekæmp kræftceller med mus og tastatur
I »Re-mission« - som betyder lindring – styrer spilleren nanorobotten Roxxi, som bekæmper kræftceller med sin laserpistol i en kræftramt krop.
Grafikken ligner den, man kender fra klassiske skydespil som »Quake« og »Left4Dead«. Her ophører lighederne så også.
Målgruppen er ældre børn, der undergår kræftbehandling. Amerikanske forsøg med 375 forsøgspersoner i alderen 13 til 29 år har vist, at efter at have spillet »Re-Mission«, forstår patienten sin sygdom bedre og bliver mere vedholdende i forhold til kræftbehandlingen.
Positiv respons i Danmark
Hos Børnecancerfonden kender man ikke »Re-mission«, men man er positivt stillet over for konceptet, fortæller direktør Marianne Nielsen.
»Når en teenager får diagnosticeret kræft, har de en tendens til at forskanse sig lidt, og her kan et spil være en god måde at komme igennem til personen. Det vil vi helt klart kigge nærmere på i Børnecancerfonden.«













En uge, en familie = masser af affald
Min gamle ABC - find din egen læsebog
Kuriøse slikbutikker
11 ting du ikke vidste om kyllinger
5 af Danmarks bedste kassedamer
Fortæl os: Hvad ønsker du dig ikke i julegave?
10 gratis børnefornøjelser i København
Dankortets historie
Fra bønne til kop - på kafferejse i Nicaragua
Verdens mest solgte bil












Andre kommenterer på
Diodelygterne til cykler bliver forbudt 21
Sådan slipper du for telefonsælgere 51
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 101
Skal skoene af? Det er spørgsmålet 56
Debat: Hvor blev salmiakstangen og knaldtyggegummiet af? 178