Sådan tjekker du hurtigere ind før flyrejsen
Undersøg, om du kan tjekke dig selv ind på flyselskabets hjemmeside
Hos mange flyselskaber kan du online tjekke ind – fra tre dage til 24 timer før og helt op til 90 minutter, før flyet afgår. Du printer dit bordingpas fra hjemmesiden.
Du kan også tjekke bagagen ind online
Har du bagage, der skal tjekkes ind, kan du også gøre det online. Du skal så blot aflevere dine kufferter ved flyselskabets bagagedrop i lufthavnen – og hvis du er heldig, slipper du helt for at stå i kø. Tjek flyselskabets hjemmeside og kig efter online check-in.
Brug de elektroniske check-in-automater i lufthavnen
Undersøg, om du kan tjekke dig selv ind og printe dit boardingpas fra en automat i afgangshallen. På den måde sparer du køen til skranken. Har du bagage, tjekker du også den ind selv og afleverer den ved flyselskabets bagagedrop.
Pak alt som håndbagage
Har du
tjekket dig selv ind enten i forvejen på flyselskabets hjemmeside eller
på en automat i afgangshallen, kan du helt undgå at skulle stå i kø,
hvis du ikke skal aflevere din bagage.
Så kan du pakke alle dine
fornødenheder i en taske, der overholder flyselskabets regler for
kabinebagage, kan du møde op i lufthavnen og gå direkte til
sikkerhedskontrollen.
Husk at tjekke regler for, hvor meget bagagen må veje
Husk
at tjekke flyselskabets regler for, hvor stor håndbagagen må være, og
hvor meget den må veje. Der er ingen faste regler, og de kan variere
meget.
Når du pakker din håndbagage, skal du være opmærksom på, at den skal kunne gå gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen.
Undgå at vække sikkerhedsalarmen
Allerede
når du pakker din håndbagage, skal du være opmærksom på, hvad den må
indeholde, og hvordan du pakker den, så du ikke får sikkerhedsalarmen
til at bimle og skal til at pakke hele din taske op i
sikkerhedskontrollen.
Læg det elektroniske udstyr øverst
Et godt tip er at pakke i lag, så du nemt kan hive elektronisk udstyr op. Det skal nemlig scannes særskilt.
Husk det nu, ingen flydende væsker på mere end 100 ml i håndbagagen
Du
må ikke have væsker eller flydende stoffer i beholdere på mere end 100
milliliter med i din håndbagage. Væsker er ikke bare vand, men også for
eksempel læskedrikke, yoghurt, cremer, shampoo og barberskum. Alle
væsker skal pakkes i en gennemsigtig plasticpose, som bliver scannet
særskilt. Det stiller specielle krav til pakningen af din toilettaske.
Din håndbagage må ikke indeholde:
- Væsker i større mængder
- Skydevåben og lignende genstande
- Spidse/skarpe våben og lignende genstande
- Stumpe redskaber
- Eksplosive stoffer og brændbare stoffer
- Kemiske og toksiske stoffer
Gå lige igennem sikkerhedskontrollen med den rette påklædning
Du
kan med din påklædning være med til at glide nemmere gennem
sikkerhedskontrollen. Undgå så vidt muligt at have bælte på, det skal
alligevel af. Pak dit overtøj ned i din håndbagage; alt overtøj skal af
og scannes særskilt.
Tag sko på, der nemt kan tages af og på
Nogle
steder i verden vil du blive bedt om at tage dine sko af i
sikkerhedskontrollen. Du sparer dig selv og andre i køen tid, hvis du
sørger for at have sko på, som nemt kan tages af og på.
Reglerne
for sikkerhedskontrol er ikke ens i hverken EU eller i resten af verden,
tjek eventuelt, om der er noget, du skal være særligt opmærksom på, når
du rejser til en bestemt destination.
Husk at beregne lidt ekstra tid
Mød op i god tid, så du har lidt at give af, hvis noget skulle tage lidt længere tid end forventet.










Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet
Brillemoden gennem tiderne
Spøjse juletraditioner rundt om på kloden
Se 8 varer, der altid er på tilbud
Patienter med pels
5 af Danmarks bedste kassedamer
De 10 mest solgte bøger i 2010
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis
10 gratis børnefornøjelser i København
14 eksotiske rejsemål i Danmark












Andre kommenterer på
12 ting du aldrig må gøre i tordenvejr 5
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 100
Sådan køber du økologisk og sparer penge 8
Læsernes råd - det kan du bruge pastarester til 16
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis 7