jul

Sådan sparer du på strømmen juleaften

December er den store el-fest. Alene juleaften bruger vi danskere ekstra strøm for 10 millioner kroner. Hvis du tænker smart og planlægger madlavningen en smule, kan der være penge at spare på strømregningen - og du kan sætte dig til julebordet med grønnere samvittighed

December er den store el-fest

”Julen varer længe, koster mange penge”. Sådan lyder de 2 sidste linjer i den populære danske julesang ”Højt fra træets grønne top”. Og der er faktisk noget om snakken, for ifølge tal fra Dansk Energi, så bruger vi for 75 millioner kroner mere strøm i december måned.

Ikke overraskende topper elforbruget juleaften, når alle har julemaden i ovnen på samme tid.  Det store arbejde i køkkenet betyder rent faktisk, at vi bruger for over 10 millioner kroner mere strøm bare den aften. Det skriver elselskabet Natur-Energi.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Madlavning

Julen er en tid, hvor der skal laves en masse mad, og det koster på strømforbruget  - men det er muligt at sænke forbruget ved at følge et par enkelte råd.

  • Udnyt for- og eftervarmen – sæt anden eller flæskestegen ind, allerede mens ovnen er kold, og lad den stege færdig i eftervarmen. Du sparer op til 25 procent af elforbruget. Sluk ovnen 15 minutter før, du ellers ville have gjort, når du steger and, kalkun eller flæskesteg.
  • Hvis du bruger komfuret, der er billigere end ovnen, kan du spare op til 70 procent af elforbruget.
  • Du sparer op til 30 procent, hvis du husker at tø stegen op, inden den sættes i ovnen.
  • Og nu når du er i gang, så husk at fylde ovnen op – de fleste ting kan sagtens steges sammen.
  • Udnyt også eftervarmen på kogepladerne – sluk et par minutter før og udnyt den varme, der ellers ville gå til spilde.
  • Det er faktisk muligt at lave risengrøden færdig i sengen. Sæt den under en dyne og lad den blive færdig der – det tager ca. 2 timer
(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Lys og lyskæder

  • Brug lyskæder med diodepærer. De bruger meget lidt strøm.
  • Sæt en timer på lyskæder. De skal måske kun lys fra klokken 16 til klokken 23, hvor folk får glæde af dit udsmykkede juletræ. 

Husk at slukke for kontakten

I julen er vi ofte mange samlet – det betyder også, at vi bruger en masse strøm. Der er måske gang i både TV, Playstation og radio på samme tid.

  • Sluk derfor på kontakten - i stedet for at alting står standby. 10 procent af de samlede strømforbrug går til standby - altså strøm, du i princippet ikke får noget for. 

Husk også at skrue ned for varmen

Når vi i julen er mange samlet, så bliver rummene også billigere at varme op – og det giver faktisk en god mulighed for at spare lidt på strømmen eller varmen.

"Man kan ofte skrue både 1 og 2 grader ned for radiatorerne i julen. Mange mennesker samlet på et sted er simpelthen med til at varme stuerne op, så man ikke behøver at have så meget varme på," siger Birgitte Pagh Brange, der er fuldmægtig i Energistyrelsen.

Læs mere om