Biler

Sådan sikrer du, at bilens batteri ikke dør

Bilens batteri er hele tiden på hårdt arbejde - især om vinteren. Samvirke giver en række tips til, hvordan det overlever.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 4. februar 2011

Batteriet løber oftere tør for strøm om vinteren end resten af året. Det skyldes, at bilen brug forholdsvis meget strøm på at holde sædevarme, el-bagrude og varmen i sæderne i gang. Få tips kan i højere grad sikre dig mod, at dit batteri løber tørt:

  • Efterfyld vand på batteriet. Batteriet er fra fabrikken påfyldt blandt andet svovlsyre og demineraliseret vand - vandet kan forsvinde efterhånden efter mange opladninger. Brug kun demineraliseret vand til efterfyldning, og sørg for at bruge handsker og beskyttelsesbriller, når du efterfylder vandet for at sikre dig mod batteriets farligere væsker.
  • Tjek at kileremmen er stram nok. Er den slap, lades batteriet ikke nok.
  • Brug eventuelt en ekstern lader et par gange i løbet af vinteren. Så lades batteriet helt op.
  • Tjek at kabelforbindelserne til batteriet er rene. Rengør eventuelt med sæbevand og smør polerne ind i syrefri fedt.

Mere om bil

LÆS SENESTE SAMVIRKE