Sådan opbevarer du havehynder og parasollen vinteren over

Når efteråret kommer, er det tid til at pakke sommeren ned. Et af de vigtigste råd er at undgå fugt, når hynderne til stole, solvogne og bænke skal pakkes væk. Det samme gælder for parasollen. Coops indkøber og havespecialist Dorte Larsen giver gode råd til, hvordan du pakker havehynderne ned.

Pas på dine hynder ikke få fugt, når du opbevarer dem vinteren over

Undgå mug - lav ventilation til hynderne

Når sensommeren går på hæld, er det tid til at pakke havemøblerne og hynderne væk. Du kan holde hynderne klar til brug, hvis du pakker dem rigtigt ned.
 

 

  • Børst først hynderne af for støv og skidt
  • Har de en vandafvisende overflade, så tør hynderne af med en hårdtopvredet klud
  • Sikr dig, at hynderne er tørre
  • Put hynderne i en plastikpose, men luk ikke plastikposen. Dannes der kondens, kan fugten slippe ud, når plastikposen ikke er lukket
  • Opbevar hynderne et tørt sted uden for mange temperaturudsving

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Put hynderne i pose, hvis hyndeboksen er af træ

Putter du dine hynder fra havestolene i en hyndeboks af plastik, er det vigtigt, at hynderne er helt tørre, inden du putter dem i hyndeboksen.

Vand kan nemlig ikke fordampe fra en lufttæt hyndeboks, og er hynderne fugtige, når du pakker dem ned, risikerer du, at hynderne bliver jordslåede. Samtidigt har bakterier gode vækstmuligheder i våde hynder. 

Vælger du i stedet en hyndeboks i træ, er der andre forholdsregler, du skal tage. Især hvis den står udendørs hele vinteren:

»En hyndeboks i træ kan være pæn, men træ kan suge vand. Vandet kan komme ind og skade dine hynder, hvis du ikke har lagt dem i en hyndepose,« forklarer Dorte Larsen.

Skal hynderne i en pose, inden de kommer i en hyndeboks af træ, er det vigtigt, at de er helt tørre først. Pas også på med for store temperaturudsving, der øger risikoen for kondens.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Parasollen skal være tør

Parasollen skal være helt tør, inden du pakker den ned. Især hvis du har en parasol, hvor dugen er af stof. Brug en af de sidste solrige efterårsdage til at slå parasollen helt ud, så den kan gennemtørre i solskinnet. Sørg for at slå slå den ned og tage den ned, inden duggen falder. Børst parasollen af, og pak den i en pose. Luk ej posen helt.

Læs mere om