Biler

Placer dine hænder på klokken kvart i 3 - og undgå et sammenstød

Dine hænders placering på rattet har stor betydning for, om du kan reagere hurtigt og effektivt, hvis du en dag får brug for at lave en kraftig vigemanøvre i trafikken
Af Fie Kruse | Colourbox | 4. februar 2012
En god håndstilling på rattet giver dig bedre mulighed for at vige sammenstød i trafikken

Drej skarpt med hænderne på klokken kvart i 3

Den korrekte håndstilling er ifølge Rene Arnt, formand for Dansk Kørelærerunion: ”Kvart i 3.” 

Han anbefaler, at man tænder for fjernsynet og ser lidt Formel 1, for de har en helt perfekt håndstilling. Formel 1 racerkørerne har nemlig altid hænderne placeret på kvart i 3.

Her kan man nemlig dreje bilen skarpt uden at skulle rykke på hænderne. Ens hænder er ganske enkelt i en håndstilling, hvor de har optimal bevægelighed.

”Men desværre er det ikke mange danskere, der har hænderne korrekt placeret på rattet, bekvemmeligheden vinder ganske enkelt over den korrekte trafikale håndstilling,” siger Rene Arnt. 

Overkom bekvemmeligheden, når du sidder på førersædet

En køretur i bilen kan være et afslappende tidsrum i hverdagen. Men med bilens rivende udvikling og teknik bliver tiden på landevejene lidt for afslappende for mange danskere.  

”Bilen har udviklet sig så meget, at den stort set kan køre af sig selv. Derfor kan man blive fristet til at tage en slapper i bilen, og styre rattet med en pegefinger eller lårene,” siger Rene Arnt.

Derfor opfordrer han alle danske bilister til at få begge deres hænder solidt placeret på rattet:” Måske er det rart at sidde med en afslappet håndstilling, men når man står i den situation, hvor man må vige og skal bruge rattet, så tager det længere tid at få ordentligt fat på rattet.  

Kommentarer til artiklen

Drej skarpt med hænderne på klokken kvart i 3

Jeg vil ikke bestride, at den korrekte håndstilling er klokken kvart i 3.
Men,
da jeg tog kørekort skulle hænderne placere ti min. i 2. Ligeledes har jeg været på kørekursus hos BMW i Tyskland, hvor den rette placering af hænderne iflg. dem også var 10 min. i 2.

Nu har jeg i mange år vænnet mig til den håndstilling og føler din anbefaling lidt "akavet".

- Steffe Forup - 9. feb 2012 14:14

Kommenter artiklen

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

LÆS SENESTE SAMVIRKE