Hvordan undgår du, at køleskabet lugter?

Hvis køleskabet er kommet til at lugte, skal hele køleskabet gås efter for gammel mad og derefter gøres grundigt rent. Læs her, hvordan du griber det an.

Sørg for, der ikke er gammelt mad i køleskabet og undgå at overfylde køleskabet.

Det er sjældent, at klorin er nødvendigt

Rengøring kan normalt klares med vand med opvaskemiddel, men er køleskabet meget snavset, kan du bruge universalrengøring eller brun sæbe, som er skrappere.

Husk at bruge gummihandsker, når du gør rent med brun sæbe eller universalrengøringsmiddel.

Tager det ikke lugten, kan du bruge klorin. Det er sjældent, at klorin er nødvendigt, og da det er hårdt for miljøet, er det bedst at undgå, hvis du kan.

Det er vigtigt, at lade køleskabet tørre helt, inden du fylder, og lukker det igen, da fugt er grobund for skimmel.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Sådan undgår du lugt i køleskab

For at forebygge at køleskabet kommer til at lugte, kan du følge disse køleskabsvaner, så du undgår, at køleskabet kommer til at lugte igen:

 

  • Pak madvarer forsvarligt ind.
  • Sørg for, der ikke er gammelt mad i køleskabet.
  • Undgå at overfylde køleskabet.
  • Hold altid køleskabet tørt.
  • Sørg for, at dryprenden bagerst i køleskabet altid er tør og ren.
  • Rengør køleskabet mindst en gang om måneden med vand med opvaskemiddel.
  • Er I mange eller har mange gæster, skal køleskabet gøres oftere rent.

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Tag lidt af gangen

At gøre hele køleskabet rent kan være en større opgave at sætte sig op til. Hvis du tager en hylde, når du alligevel vasker op, bliver opgaven mere overskuelig.

Ved skimmel skal hele køleskabet vaskes

Hvis der kommer skimmel på nogle grøntsager, er det bedst at gøre hele køleskabet rent med vand med opvaskemiddel. Skimmel er svampespore, og når de kan ses på grøntsager, sidder de også andre steder i køleskabet.

Kilde: Levnedsmiddelkandidat Michael René, adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol

Læs mere om