Hvad betyder hærdet palmeolie i varedeklarationen?

Spørg os om mad og ernæring
Er hærdet palmeolie lige så slemt som hærdede fedtstoffer?

 

Jeg har læst et svar på spørgsmålet: »Hvad er hærdet fedt«, hvor man oplyser at man er begyndt at erstatte hærdet fedt med palmeolie.
Jeg har lige læst en varedeklaration, hvorpå der stod, at varen indeholdt »Hærdet palmeolie«. 
Er hærdet palmeolie lige så slemt som hærdede fedtstoffer?

 

Ole Juul Hansen, Espergærde - 12. juni 2012
Svar fra Leif Skibsted:

 

Nej, palmeolie er ikke som hærdet fedt. Palmeolie erstatter hærdet fedt i forarbejdede fødevarer. Palmeolie har fået hævet smeltepunktet gennem fraktionering, som er 

en fysisk adskillelsesproces. Ved fraktionering  dannes ikke trans-fedt. Palmeolie bliver også forarbejdet kemisk ved en såkaldt omsterificering, som er en udjævning 

af fedtsyrefordelingen i fedtstoffer. Og palmeolie kan forarbejdes ved hærdning. Ved hærdning kan der dannes transfedt, men der gælder de samme lovgivningsregler om 

begrænsning af trans-fedt som for andre forarbejdede planteolier. 

 

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Mere om Olie

Kommenter artiklen

Hvad betyder hærdet palmeolie i varedeklarationen?

Send dit spørgsmål til os

Er der noget, du undrer dig over, er det svært at se, hvad der op og ned i junglen af forvirrende ernæringsbudskaber, eller er der ting i dit køkken.
Send dit spørgsmål her