Yoghurt med afrikanske frugter kan findes i danske kølediske

To nye typer yoghurt med frugt fra Uganda er små skridt på vejen mod at få flere afrikanske produkter på hylderne i supermarkedet. Læs hvordan frugten kommer til Danmark fra Afrika - og hvorfor yoghurten hjælper
Af Kristian Herlufsen | 28. oktober 2010
Thise yoghurt

Kun to procent af verdens handel sker med Afrika - men de nye yoghurt fra Thise er et lille skridt på vejen til mindre fattigdom

På Kyampisi Farm, der ligger 85 kilometer nord for Ugandas hovedstad Kampala, står planterne og frugttræerne tæt. Ananas, passionsfrugter og den særlige bananart, æblebanan, smyger sig side om side på farmen, der også dyrker krydderier som chili, citrongræs og ingefær.

Kun to procent af verdens samlede handel sker med afrikanske producenter. En forsvindende lille del for et helt kontinent, men frugterne fra Kyampisi er en undtagelse. De indgår en to nye, økologiske yoghurt fra Thise Mejeri, som nu står på hylderne i Coop.

»Vores handel har en stor betydning. Ikke bare de ansatte på farmene, men også deres familier får glæde af, at danskerne køber afrikanske frugter til yoghurten,« siger Sven Jensen, der er projektleder hos Solhjulet, der importerer frugten til Danmark. Sven Jensen vurderer, at samhandlen gavner flere 1000 personer.

Plukkes og skæres lokalt

Når de mange ananas er plukket i Uganda, bliver de forarbejdet lokalt. Skrællen og stokken fjernes, og ananassens kød skæres i mindre stykker. Stykkerne fryses ned og sendes med frysecontainere i skib til Danmark, hvor de på Thise Mejeri tilsættes yoghurten.

Sådan laver man yoghurt

Varmebehandling og centrifugering
Når mælken er ankommet til mejeriet, bliver den varmebehandlet - også kaldet pasteuriseret - ved mellem 92 og 95 grader i flere minutter. Pasteuriseringen sker for at fjerne alle sygdomsfremkaldende bakterier og for at forbedre konsistensen, da en del af mælkens protein ellers vil klumpe sammen. Fløden centrifugeres fra mælken, og mejeriet standardiserer proteinindholdet ved hjælp af filtrering.

Homogenisering

Yoghurten fra Thise er uhomogeniseret, hvilket betyder, at mejeriet ikke har slået fedtmolekylerne i yoghurten i stykker. Bliver yoghurten i stedet homogeniseret, fordeles fedtet i mindre kugler og dækkes af protein. Resultatet af en homogenisering er, at yoghurten klumper mindre. I mange år blev stort set alle mejeriprodukter i Danmark homogeniseret, men efter økologiens indtog er det efterhånden »kun« knap halvdelen, der gennemgår denne proces.

Nedkøling og gæring
Når mælken er mellem 40 og 44 grader, tilsættes en bakteriekultur, der typisk indeholder bakterierne streptococcus thermophilus og lactobacillus delbrueckii ssp bulgaricus. Bakterierne anvender mælkens sukker - laktosen - og danner ved en form for gæring i stedet mælkesyre. Syren gør mælken sur. Når mængden af mælkesyre bliver tilstrækkelig høj, vil proteinerne i mælken samle sig og gøre mælken tykt-flydende. pH-værdien i mælken er på det tidspunkt lidt over 5. Når pH falder til 4,5, stoppes syrningen, og den tykke mælk køles ned til 20-25 grader. Frugterne tilsættes, yoghurten tappes og køles ned til 5 grader. Syrningen af yoghurt øger holdbarheden, og derfor har yoghurt ofte en længere holdbarhed end mælk.


»Det gælder om at holde så meget af forarbejdningsprocessen i Afrika som muligt. Derfor betaler vi også for, at de skærer dem til. Samtidig har vi valgt at få forabejdet i hånden i stedet for med maskiner, da det skaber flere jobs,« siger Sven Jensen.

Invester i et mikrolån

Mange af farmerne vil gerne udvide produktionen for at kunne følge med efterspørgslen. Men i Afrika er der langt mellem bankernes filialer og endnu længere mellem risikovilligheden, når det gælder lysten til at låne ud til en lille farmer.

Forbrugerne i Danmark kan derfor låne penge ikke bare til producenterne af frugt til yoghurten, men også til de farmere, der har produceret de slikærter, der ligger i grøntafdelingerne, fortæller Brian Sønderby Sundstrup, der er projektleder for FDB's arbejde med afrikanske leverandører.

»Små lån kan gøre en stor forskel for låntageren i Afrika. Måske kan et lille lån på 3000 kroner, som flere er gået sammen om at finansiere, gøre det muligt for modtageren at købe en vandpumpe, så dyrkningsarealet kan udvides til det dobbelte.«

Ud over lånene, som forbrugerne kan finansiere og får tilbagebetalt med rente, støtter FDB certificering og uddannelse af farmere i Afrika - alt sammen for at øge produktion og kompetencer.

»Samhandel er en vigtig del af udviklingen af Afrika - for bistand kan ikke stå alene. Som Danmarks største forening og ejere af den største kæde af dagligvarebutikker har vi et ansvar for at udrydde fattigdommen. Forbrugerne får varer i samme kvalitet, men for farmeren gør det en stor forskel, at hun nu har fået adgang til at låne penge og til at eksportere,« siger Brian Sønderby Sundstrup.

Ud over yoghurten kommer en række andre afrikanske varer med mikrolån eller uddannelse til butikkerne.

Mere om bag om varen

LÆS SENESTE SAMVIRKE