Vin er blevet hverdagskost

Danmark er blevet et vinland, og danskerne drikker mere vin end nogensinde. Vinen står for den mest markante ændring i danskernes alkoholkultur gennem de sidste 30- 40 år, og især siden 1980' erne er vinforbruget øget.

Den ændrede danske alkoholkultur kommer til udtryk ved at der drikkes mere og af flere, der drikkes mindre ritualiseret, og der drikkes noget andet end tidligere.

Diverse ændringer i alkoholkulturen lapper ind over hinanden, den ene ændring er en naturlig følge af den anden, og alt i alt er ændringerne i alkoholkulturen en kompleks størrelse.

De sundhedsmæssige aspekter af den ændrede alkoholkultur forbigås stort set i nedenstående - ikke grundet manglende betydning eller relevans, men slet og ret fordi det i denne forbindelse er en anden historie.

 

FLERE DRIKKER.

Det indledende, store skred i danskernes drikkevaner blev taget under 60ernes velfærdsboom - kredsen af de, der drak alkohol blev udvidet, men stadig langt op i 70erne var det at drikke alkohol et udpræget mandefænomen.

 

Værtshuskulturen, som i dag er trængt af cafeerne, var og er en udtalt mandeverden og ikke et sted, der var socialt acceptabelt for en kvinde at frekventere.

I det hele taget nød kvinder ikke alkohol udenfor hjemmet i eget selskab, faktisk drak kvinder slet ikke i det daglige i de første sekssyv årtier af 1900- tallet. Kvinden drak - groft sagt og efter tidens normer - kun alkohol i selskab med sin mand, kun ved selskabelige lejligheder og altid i begrænset mængde i forhold til mændene.

I højborgerlige hjem i tiden før 2. Verdenskrig trak mændene sig tilbage efter middagen for at drikke portvin og ryge, mens kvinderne puslede rundt, indtil mændene igen sluttede sig til selskabet, kaffen og cognacen ( kvinderne fik evt et lille glas likør).

Kvinder træder først egentlig i karakter som forbrugere af alkohol i kølvandet på » de glade 60ere « for så op gennem 70erne og især 80erne og 90erne for alvor at figurere i statistikken.

For mænds vedkommende er der sket det, at flere mænd spredt ud over hele alderspektret firkantet sagt drikker mere og oftere.

Eksempelvis er det ikke usædvanligt, at en 45- årig mand i dag deler en flaske rødvin til maden med sin kone hver dag, mens hans far måske nøjedes med en øl til maden i ny og næ.

En anden væsentlig gruppe af nytilkommere i forbrugsgruppen er de unge ( og de meget unge), der i dag har deres helt egen og til dels voksensanktionerede alkoholkultur - noget utænkeligt for blot 15- 20 år siden.

Ikke at unge dengang var afholdende, men forbruget var ikke socialt acceptabelt i samme grad som i dag, hvilke igen kan afl æses af det faktum, at der ikke blev fokuseret direkte på denne gruppe som forbrugere, bl. a. fandtes de efterhånden meget omtalte ready to drink produkter ( strengt taget sodavand med alkoholstyrke svarende til en øl) slet ikke.

Størrelsen på unges forbrug diskuteres løbende, men det er indiskutabelt, at forbruget er steget markant de sidste to årtier.

 

STØRSTE POST PÅ BUDGETTET.

Den mest markante ændring i danskernes alkoholvaner er nok den, at det at nyde alkohol ikke længere er ritualiseret - ikke længere forbundet med faste rammer så som måltider, højtideligheder eller på anden måde en begivenhed, der giver anledning til at drikke et glas vin eller en øl.

 

Det at nyde alkohol fordrer ikke længere nødvendigvis nogen anledning. Danskerne drikker - i modsætning til tidligere - til hverdag; vinen til maden er så at sige blevet hverdagskost, flydende hverdagskost! Vin er således i dag den største post på budgettet over dagligvarer hos den danske forbruger, mens vores nordiske nabolande har poster som brød og mælk øverst på indkøbssedlen.

Med forbehold for geografi ske forskelle mellem land og by, så er det i dag helt almindeligt, at man ved snart sagt enhver lejlighed, hvor mennesker mødes, drikker et glas vin, mens serveringen tidligere nok snarere havde stået på kaffe.

Der bliver stadig serveret kaffe og småkager til forældremødet i vuggestuen, børnehaven eller skolen, men der bliver højst sandsynligt budt på et glas vin eller en øl, når den mere alvorlige del af seancen er overstået - et utænkeligt indslag for blot 25 år siden.

 

INSPIRATIONEN SYDFRA.

Hver dansker - fra spædbarn til voksen - drikker hvert år ca 30 liter vin, og det gør danskerne til verdens mest vindrikkende nation blandt de ikkevinproducerende lande.

 

Lande som Frankrig, Portugal og Italien drikker fortsat dobbelt så meget vin som danskerne, men vi drikker mere end tyskerne, der selv har en hæderkronet vinproduktion. I de vinproducerende lande er forbruget af vin typisk faldende, mens det er fortsat stigende i Danmark.

Generelt er forbruget af spiritus faldet på alle markeder i de sidste tre årtier.

Danskerne fik for alvor øje på vinen i takt med, at flere og flere rejste ud, især til det sydlige Europa i årtierne efter 2. Verdenskrig - en udrejse som ikke mindst charterbranchen satte i system. Danskerne tog de dengang eksotiske alkoholvaner med sig hjem - tinto'en fra grisefesten, vermouthen fra cafeen ved Gardasøen, den tynde landvin fra bistroen...

Hjemme i hverdags- Danmark var butikskæder som Irma og Skjold Burne i 60erne og starten af 70erne blandt de første til at satse på vin i større stil og navne som Præstetanker, Okseblod og Den Med Tyren blev vinøse landeplager.

Senere holdt cafékulturen sit indtog i Danmark, helt præcis i 1976, hvor Café Sommersko slog dørene op som landets første café efter fransk forbillede med le zink , avisholdere, Dubonnetreklameplakater og det hele. På cafeen lærte danskerne ikke bare at drikke café au lait og cappuccino, men også eksotiske små glas med sambuca, calvados, pastis og alle de andre spiritusser, man havde stiftet bekendtskab med på ferierne sydpå.

Danskerne tillagde sig sydlandske alkoholvaner - eller gjorde vi? Egentlig ikke, for godt nok var den radikalt ændrede alkoholkultur i vid udstrækning inspireret af middelhavskulturen, men danskernes omgang med alkohol er stadig særegen og meget anderledes end de kulturer, vi ellers mener at have som inspiration.

 

ET GLAS I TIDE.

Landene i Middelhavsområdet er ikke ens, hvad alkoholvaner angår - der er især forskel på, hvad der drikkes fra land til land, endda fra region til region, men der er overordnet set mange generelle lighedspunkter.

 

Først og fremmest ( og naturligvis firkantet sagt) drikker sydeuropæeren ikke uden en anledning og sjældent uden ledsagelse af mad, om det så er en nok så lille snack.

» Hjemme drikker franskmændene generelt kun til maden og i forbindelse med besøg og særlige begivenheder, « siger Anne Christensen, direktør for Sopexa i Danmark, den franske stats eksportfremmeorganisation for landbrugsprodukter ( herunder vin) og fortsætter: »

Mange franskmænd mødes på en café efter arbejdstid til en aperitif, og i det hele taget er franskmændenes sociale liv i vid udstrækning stadig henlagt til udenfor hjemmet, og det er også udenfor hjemmet og i selskab med andre, at franskmænd primært nyder alkohol.

Det er socialt uacceptabelt at drikke alene, og franske kvinder drikker stadig ikke ret meget. Det danske fænomen med et glas i utide derhjemmer er ikke noget ret mange franskmænd praktiserer. « Til gengæld er franskmændene så ifølge Anne Christensen mere tilbøjelig til at gøre noget særligt ud af det, når det endelig skal være: »

Det er meget almindeligt i Frankrig at have en flaske champagne liggende på køl til at åbne spontant, hvis der pludselig er noget at fejre, mens de færreste danskere kunne drømme om at åbne en flaske champagne til andre tider end klokken 24 den 31. december! « Franskmændenes alkoholforbrug er fortsat meget ritualiseret og i modsætning til Danmark, så er vinforbruget og alkoholforbruget i det hele taget faldende.

Det hører dog med til historien, at Frankrig - i lighed med lande som Spanien, Portugal og Italien - har haft et endog meget stort alkoholforbrug.

Til helt op i 1950erne drak hver franskmand 120- 130 liter vin om året, hvilke vil sige, at mange virkeligheden drak langt mere, idet kvinder og børn og afholdende mænd indgik i statistikken, men reelt ikke drak.

Det var især mænd af arbejderklassen, der var storforbrugere - trefi re liter vin om dagen var ikke ualmindeligt i et arbejdssjak eller for landarbejdere, og tit var vinen - som dog trods alt ofte var svagere end de gængse 12 procent - ligefrem en del af lønnen.

Et så stort alkoholforbrug forekommer ikke, uden at det også er et stort sundhedsmæssigt problem.

Det er en hyppigt forekommende dansk positiv fordom, at sydlændinges forhold til alkohol var og er sorgløst og ubekymret og » at man aldrig ser en fuld mand på gaden sydpå « etc. Sandheden er dog, at alkoholisme var et massivt problem for et land som Frankrig.

» Det var ikke noget, man sådan tænkte over, men rent faktisk var de allerfl este ansatte hos os for 40- 50 år siden alkoholikere, slet og ret, « fortæller Jean- Claude Rouzaud, ejer af champagnehuset Louis Roederer.

 

SLUT MED SIESTA.

Det faldende forbrug i Frankrig hænger for en stor dels vedkommende sammen med ændrede livsformer - den gammeldags industri- og landbrugskultur er forsvundet og med dem traditionen for at tanke godt op i løbet af dagen.

 

De store frokoster og lange siestaer, som mange turister tror er obligatoriske for enhver sydlænding, forekommer stadig her og der - især på landet og ofte kun om søndagen, men det er en tradition, der endegyldigt er på vej ind i historiebøgerne.

Også en aktiv indsats mod spritbilisme har sat sit præg på franskmændenes alkoholkultur.

Især producenterne af cognac og eau de vie ømmer sig, for franskmænene har for en stor dels vedkommende droppet det lille glas på cafeen og digestif'en efter maden, for de skal nemlig køre hjem! Sydeuropæernes alkoholkultur er ikke, hvad den har været, og har måske aldrig rigtig helt været, som mange danskere tror.

Danskernes egen alkoholkultur er heller ikke, hvad den har været, og den er måske heller ikke helt, som vi selv tror; danskerne drikker gennemsnitligt omkring 10 liter ren alkohol om året og er således på 7. pladsen, hvad forbrug angår, Svenskerne, som vi typisk anser for at have let til flasken - de ligger såmænd på en 30. plads!

» Præstetanker, Okseblod og Den Med Tyren blev vinøse landeplager «.