Hvad er der i vaskepulver?

De overfladeaktive stoffer: Tensider

Tensiderne er nogle af de vigtigste stoffer i vaskemidler.

Hvert tensidmolekyle har et hydrofilt (dvs. vandelskende) hoved, der tiltrækker vandmolekyler, og en hydrofob (dvs. vandhadende) hale, der afviser vand og samtidig hæfter sig fast på olie og fedtstoffer, der findes i snavs. Disse modsatrettede kræfter løsner snavset og sørger for at holde det flydende i vandet. Tøjets bevægelser i og mod tromlen hjælper med til at trække snavset fri fra tøjoverfladen.

Tensider hjælper samtidig til, at pletbestanddelene og skidtet holder sig flydende i vandet og ikke sætter sig fast på tøjet igen.

Pletnedbryderne: Enzymer

Enzymer opløser visse former for pletter ved at nedbryde pletterne i mindre enheder. Herefter kan andre ingredienser i vaskemidlet lettere fjerne pletterne fra tøjet. Enzymer virker meget specifikt på forskellige plettyper, derfor er der forskellige enzymer i vaskemidlerne. De første vaskemidler fik enzymer i 1963.

• Protease virker på proteinpletter som blod, græs, kødsaft, æg, mælkebaserede fødevarer.
• Amylase klipper stivelsesmolekylerne i  pletter som babymad, ketchup, frugtpuré, mel, pasta og is over.
• Lipase virker på fedtpletter fra fødevarer.
• Cellulase holder på farven i bomuld og »vedligeholder« tøjet.

Enzymer er biologiske stoffer, der blandt andet også findes i munden på mennesker. I munden hjælper enzymer med nedbrydningen af maden.

Til at holde hvidt hvidt: Blegemidler

Navne som Blegdamsvej vidner om tidligere tiders teknik med vask eller befugtning af tøj og efterfølgende udlægning i solen for at blege den hvide farve frem i enten bomuld eller hør.

Blandt andet blegemidler har gennem tiderne hjulpet med at holde hvidt tøj hvidt og med at fjerne pletter ved at nedbryde smudsmolekylerne. Tidligere brugtes hypochlorit (blegevand), der dog sled meget på tøjets fibre og hæmmede for eksempel enzymprocesser i vaskemidlet. I dag bruges primært iltbaserede blegemidler. For at blegeprocessen virker ved lave temperaturer, bruges aktivatorer som TAED.

Vaskemidler med blegemiddel – oftest særlige varianter til hvidt tøj – bør ikke bruges til kulørt tøj.

Servicekemikaliet: Kalkbindere

Hårdt vand og en del snavs indeholder mineraler, der forstyrrer vaskeprocessen, hvis man ikke binder dem ved hjælp af kalkbinder. Kalkbindere gør vandet blødere, så vaskemidlet fungerer bedre. Den effektiviserer de overfladeaktive stoffer ved at binde mineraler. Vaskemidler indeholder ofte flere forskellige kalkbindere med forskellige egenskaber, heriblandt zeolitter.
Nogle af dem – for eksempel citrater og carbonater, stabiliserer pH-værdien i vasken.

En høj pH-værdi er nødvendig for at sikre, at pletterne slipper tøjet godt, og at iltblegningen af hvidt tøj virker optimalt.

Resten: Parfumer og fyld

Parfumerne har udelukkende æstetisk betydning for vaskemidlet – tøjet og vaskemidlet dufter bedre. I nogle produkter er de tilsat for at skjule lugten af visse ubehandlede ingredienser, såsom ubehandlet sæbe.

Fyldstoffer kan indgå i vaskepulver for at modvirke klumpdannelser, og for at man er sikker på, at vaskepulveret kommer i rette koncentration. I dag tillader man kun meget små mængder fyldstof i de produkter, der er miljømærkede.

Herudover kan findes blandt andet:

• skumdæmpere, da skummet ellers ville komme ud af sæbeskuffen – og et højt skumniveau vil gøre det svært at få vasketøjet rent.
• konserveringsmiddel, der hindrer mug i flydende vaskemiddel.
• farvebeskyttende midler, der jagter og opsuger alle løsnede farvestofmolekyler, der forefindes i vasken. De forhindrer, at farvestofferne afsmitter på andet tøj i vasken.