Universallim virker på mange overflader

Ikke mange ændringer på danskernes universallim

Forbrugerne kunne se fidusen i et produkt, der kunne lime selv hårde overflader sammen. Og det kunne universallimen, og siden har danskerne elsket den. I næsten 80 år har indpakning ikke ændret sig markant, men indholdet er løbende tilpasset, så limen kan lime de materialer, som forbrugerne har i deres hjem, fortæller Erik Andersen, der er laboratoriechef i Dana Lim, der er en af Danmarks største producenter af lim.

»Universallimen er lidt af et ikon, som flertallet af danskerne kender, og derfor tør vi ikke ændre for meget på lugten, farven og konsistensen. Forbrugerne har forventninger til, hvad den kan, så forbedringerne er især sket med hensyn til miljøet og limens kvalitet.«
Meget af det, danskerne limer i dag er plastik, lakeret eller overfladebehandlet, og det stiller lidt andre krav til universallimen end træ og papir gør. Universallimen har gennem sit liv været gennem små ændringer – og dækker stadig de fleste behov.

Over 700 slags lim

Hos Dana Lim i Køge begyndte produktionen med én type lim – nu har fabrikken recepter på over 700 forskellige. For lim er ikke bare lim. Lim kan laves på forskellige måder og med forskellige ingredienser, så man kan ende med en lim, der passer til et helt bestemt behov. Også selvom lim har fungeret i forskellige former i hundredvis af år, har der igennem tiderne været mange teorier om hvordan de virker.

Alligevel er der nogle fællestræk: Umiddelbart virker alle typer lim ved at lægge sig mellem to forskellige emner og ved hærdning opnå en tilstand, som er meget stærk og kan holde materialerne sammen. Vedhæftningen kommer ved at limen forankrer sig mekanisk i materialernes ujævnheder, samt ved at der sker en kemisk binding i grænselaget mellem limen og materialerne. En god limning fremkommer altså når limen trænger dybt ind i materialernes overflade og skaber god kontakt. Herved opnås maksimal mekanisk forankring og kemisk binding, fortæller Erik Andersen.

Det er nemmest at forestille sig, hvordan lim kan lægge sig mellem to synligt ujævne flader som to stykker træ, der skal limes. Sværere er det at forestille sig, hvordan to glatte overflader kommer til at hænge sammen.
»Går man tæt nok på, har alle overflader en lidt ru overflade – selv glas og aluminium. Og det er den ru overflade, limen udnytter,« siger Erik Andersen.

Rent teoretisk udnytter man den termodynamiske adsorptionsteori, der siger, at kan man få to materialer tæt nok sammen, så vil de faktisk hænge sammen. Det er blandt andet det smeden bruger, når han varmer jern op og hamrer for at smede det sammen. To materialer som glas eller metal kan være svære at få så tæt sammen, at de føjer sig for hinanden og dermed sidder sammen, og så må man bruge limen til at udfylde hulrummet.

For at de kemiske bindinger kan opstå, skal lim og materiale være meget tæt på hinanden. Kræfterne rækker kun på afstande mindre end 5 ångstrøn eller hvad der svarer til 0,0000005 millimeter.
Det er blandt andet overfladespændingen der bestemmer om det lykkes at skabe den tætte kontakt. Jo lavere en overfladespænding – jo svære er det at skabe kontakt.

»Lim kan indrettes, så den virker på stoffer med en bestemt overfladespænding. Limen skal passe til overfladespændingen, ellers vil limen ikke hæfte. Et stof som aluminium har en overfladespænding på cirka 1000, mens teflon har på cirka 20, hvilket gør det stort set umuligt at lime på teflon,« siger Erik Andersen.

Opløst i vand eller opløsningsmidler

Udover overfladespændingen er der en række ting, der skal være opfyldt, før limen virker. En lim skal have en vis konsistens for at virke – en lim, der er for tynd, vil for eksempel suse gennem papiret i stedet for at lægge sig på det, så det kan limes.
Lim findes typisk i to variationer: den vandopløselige og den med opløsningsmidler. Når enten vand eller opløsningsmiddel som acetone er fordampet, tørrer limen – og ting hænger sammen.

Den vandopløselige bruges især i skolelim, hvid trælim og lim, som børn bruger. Limen med kemiske opløsningsmidler er lidt farligere at indånde, men har den fordel, at den hærder hurtigere end den vandopløselige.

»Acetonen fordamper meget hurtigt, og fidusen ved en god lim er, at den skal tørre så langsomt, at du kan få materialerne på plads i forhold til hinanden og så hurtigt, at du ikke skal holde på koppens hank i ti minutter, « siger Erik Andersen.
Tidligere har den stærkeste lim været baseret på kemiske opløsningsmidler, men udviklingen betyder, at man kan lave vandbaseret lim, der lige så gode.