Toiletpapir - sådan bliver det blødt

Tønden, tronen, dasset og det lille hus

Man kan være på tønden, på tronen, på dasset eller bare på det lille hus. En nødvendighed hver dag, ligesom toiletpapiret er en nødvendighed. For 100 år siden var toiletpapiret slet ikke opfundet, og på man brugte alt fra avispapir til bomuld – og da toiletpapiret kom, blev der nulret løs, så sarte ender ikke blev raspet.

Komforten er stadig i højsædet, vi foretrækker det bløde og miljøvenlige toiletpapir, fortæller Solveig Kjær, der er produktspecialist i Coop Trading, som køber ind til supermarkederne i Skandinavien.

»Miljøvenlighed er vigtigt, ligesom det gerne må være hvidt og blødt. I Sverige skal toiletpapir derimod helst se så naturligt ud som muligt, og derfor er svensk toiletpapir ofte mere gråt.«

Papirfremstilling er hårdt ved miljøet

Toiletpapir er i bund og grund papir, og papirfremstilling er en meget ressourcekrævende proces. Når først træerne er fældet, skal de store papirmøller bruge energi på at findele træet og ikke mindst vand og store mængder elektricitet på at koge stoffet lignin ud af papirfibrene.

Ligninen findes i alle hulrum i et træ og er populært sagt træets beton – altså et meget stærkt stof, der gør, at træet har stor modstandskraft og kan bære sin egen vægt, selvom nogle træer bliver 50 meter eller højere. Genbrugspapir springer derimod en del af leddene i produktionen over, og det kræver langt mindre energi at fremstille genbrugspapir end papir af nye fibre.

Hos Coop er alt toiletpapir i Änglamarkserien derfor fremstillet på genbrugspapir, fortæller Solveig Kjær.

Det genbrugte papir til toiletpapir kommer især fra afskæringer fra store trykkerier, som for eksempel har trykt bøger, aviser eller emballage. Umiddelbart kunne man tro, at genbrugspapir ville give gråt toiletpapir, men når det afskårne papir kommer fra fabrikkerne, fjernes tryksværte med blandt andet tensider, der også findes i vaskepulver. Herefter bleges papiret typisk med enten hydrogenperoxid, der også kendes som brintoverilte eller med ozon. Begge metoder er miljøvenlige, og efter blegningen med brintoverilte, nedbrydes den til ren vand og ilt.

Blødhed er vigtigt

Papirfabrikken ruller toiletpapiret op på store, lange toiletruller. Et, to, tre eller fire lag bliver rullet op, ligesom der præges et mønster i toiletpapiret. Forbrugerne vil have blødt toiletpapir, og selvom mønstrene måske ser overflødige ud, er det lige præcist mønstrene, der er en af hemmelighederne bag blødheden.Prægningen kaldes embossing.

»En valse præger mønsteret i toiletpapiret, og på Änglamark toiletpapir er de helt små prikker med til at gøre papiret blødt. Når man producerer køkkenrulle vil man tilføje små lommer i papiret, så papiret samtidig med blødheden er i stand til at optage mere væske,« fortæller Solveig Kjær.

Efter embossingen er det vigtigt, at papiret ikke rulles for stramt op på rullerne, så mønsteret bliver fladt på de inderste stykker toiletpapir. Udover mønsteret har også kvaliteten af cellulosefibre i papiret noget at sige, når det gælder den oplevede blødhed. Evnen til at optage væske bestemmes derimod af antallet af lag og papirfibrenes længde.

»Genbrugsfibre er i hovedreglen kortere end nye, og derfor kan genbrugspapir som udgangspunkt bære mindre vand. Derfor er det ekstra vigtigt med mønsteret – og de ekstra lag, hvis man vil have husholdningspapir, der suger bedre,« siger Solveig Kjær. Se på vægten.

Siden 1925, hvor toiletpapiret for alvor begyndte at blive folkeeje, er der sket store fremskridt på blødhed og miljøvenlighed. Og en af vejene til at finde et mere miljøvenlig toiletpapir er at kigge efter svanemærket, men derudover kan man som forbruger overveje, hvor meget papir, man får på de enkelte ruller.

»De forskellige mærker produceres på forskellige måder. Og der kan være mange gram til forskal på to ruller, der ser lige store ud. Hvis man synes, begge er bløde, vil man få mest for pengene, hvis man vælger den rulle, der vejer mest,« siger Solveig Kjær.