Tænd fjernvarmen langsomt og spar 2000 kroner

Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du tænder det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du på 2 minutters kan spare op til 2.000 kroner.

Skru ikke for hurtigt op for fremløbstermostaten, når du tænder fjernvarmen om efteråret. Det kan spare dig for flere tusindlapper.

Drej kun termostaten langsomt

En gennemsnitsfamilie kan spare op til 2.000 kr. på en fyringssæson, hvis de skruer langsomt op for deres fjernvarmeanlæg, efter at det har været sommerlukket. Samtidig kan de spare klimaet for op mod et halvt ton CO2.

Når fyringssæsonen går i gang, skal du ikke dreje fremløbstermostaten (reguleringsventilen) hen på fuld styrke. Fremløbstermostaten styrer temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer, og i begyndelsen er det slet ikke nødvendigt at sende helt varmt vand ind i dine radiatorer.

Spar endnu mere på varmen

 

  1. Du kan sænke varmeregningen endnu mere ved at følge disse råd:
  2. Indstil alle radiatorer i et rum ens og åbn dem samtidig. Det giver en bedre opvarmning at have 4 radiatorer på 25 % end én, der er skruet helt op.
  3. Opvarm helst alle rum i boligen – også soveværelset. Luk døren ind til et rum, hvis du foretrækker, at det skal være køligere end resten af boligen.
  4. Indstil temperaturen til 19-22 grader. Hver ekstra grad betyder en stigning på 5 procent på varmeregningen. 
  5. Luk radiatorerne, når du lufter ud. Ellers registrerer de den kolde luft og begynde at varme op. Luft kraftigt ud, men i kort tid (5 minutter) om vinteren - så undgår du, at vægge og andet bliver kolde og mere energikrævende at varme op igen.

 

Kilde: HOFOR

Hvordan tænder du langsomt for fjernvarmeanlægget?

Gør i stedet følgende:  

  1. Drej fremløbstermostaten til en temperatur på 35-40 grader, når du åbner for fjernvarmen for første gang i fyringssæsonen.
  2. Hæv temperaturen med 5-7 grader, når det bliver koldere i oktober/november.
  3. Skru yderligere 5-7 grader op, når kulden for alvor sætter yderligere ind senere på fyringssæsonen.

På den måde ender du med 45-55 grader, eller hvad der svarer til ca. to tredjedele af fuld styrke. I meget kolde perioder kan du skrue yderligere op, hvis du har svært ved at varme huset op. Men husk at skrue ned igen, når der ikke længere er nødvendigt.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvor er fremløbstermostaten til fjernvarmen?

Fjernvarmeanlæg har typisk 2 termostater. Det ene styrer temperaturen i varmtvandsbeholderen, den anden styrer temperaturen til radiatorerne. I denne forbindelse er det den sidste, du skal have fat i.

Termostaten ligner en helt almindeligt termostat til en radiator og sidder ved varmeveksleren. Varmeveksleren er den beholder, hvor dit vand opvarmes af fjernvarmen og kommer ud som varmt vand.

sommerluk.dk finder du et diagram over et typisk fjernvarmeanlæg. Fremløbstermostaten (reguleringsventilen) er markeret som nummer 13.

Vær ikke bange for at gå i gang. Hvis du drejer den forkerte termostat, er det kun temperaturen på dit varme vand i varmtvandsbeholderen, der ændres, og den kan du bare dreje tilbage igen.

Læs mere om