Skrald

En stråle af mad og bæ

En kombination af madrester og brugte bleer kan falde ret uheldigt ud, fortæller skraldemand Erik Blyme.
Af Mette Iversen og Jacob Sejer Hansen | Foto: Sara Skytte | 1. december 2008
Erik Blyme

Erik Blyme, 44 år, har arbejdet halvandet år som skraldemand
Siger om skrald: »Det er noget møg!«

Hvilket skrald gør dig gal?
»Aske fra grillen og gadefej støver. Støvet er modbydeligt, fordi vi kommer til at inhalere det. Mange gange ligger asken løst, og når vi tømmer containeren ned i bilen, står det ud til alle sider, så man må væk. Affald fra plejehjem kan også være slemt – madrester og bleer! Når pressen presser skraldet i vognen, kan der stå en stråle ud af mad og bæ. Det lyder, som når man laver popcorn, men det er ikke popcorn.«

Hvilket skrald gør dig glad?
»Jeg fandt min kammerats gamle sølvpokal, som han vandt i 1964. Jeg så en kæmpe stor pokal i skraldespanden og opdagede, at hans navn stod på. Så den har han fået tilbage. Nogle gange er der også en pose med pantflasker. Så har jeg lige til en pakke smøger. Tomme skraldespande er også godt.«

LÆS SENESTE SAMVIRKE