Næsten alle danskere får dessert og mandelgaver juleaften

En marcipangris, årets bog med vittigheder eller en æske chokolade. Det er svært at finde på en gave, når den kan vindes af enhver, der sidder rundt om julebordet – både oldemor og lille Ole. Derfor ender mandelgaven ofte med noget spiseligt, oplyser Rigsarkivet.

NÆSTEN ALLE FÅR DESSERT MED MANDEL

FDB Analyse har undersøgt danskernes julevaner for samvirke.dk – og 96 procent af danskerne afslutter julens middag med en dessert, hvor den heldige finder af en mandel, får en lille gave.

Ris a la manden er den mest almindelige dessert juleaften, 94 procent af dem, der har mandelgave på programmet, putter mandlen i ris a la mande. Cirka fem procent putter mandlen i risengrød og den sidste procent putter mandlen i noget helt tredje.

RIS VAR DYRT ENGANG

Traditionen med mandler finder man første gang i 1500-tallets fineste familier i Danmark. Skikken har flere ligheder med en fransk tradition, hvor den heldige, der fandt en indbagt bønne i en kage på Helligtrekonger, vandt særlige privilegier.

Udbredelsen af mandelgaver og risengrød skete først i slutningen af 1800-tallet i Danmark. Ris er en importvare, og derfor var ris og dermed risengrød for dyr for den almindelige borger.