Spiseligt mad ryger i skraldespanden, fordi vi er bange for bakterier

Angsten for bakterier holder os fra at smage på mælken

»Vi smager ikke på mælken, fordi den kan være sur og fordærvet. Vi ved, at bakterierne er der, og vi er bange for dem,« siger Svend Skafte Overgaard, der er historiker og ph.d. Og han tror, at den tvivlsomme mælk sætter endnu flere tanker i gang hos forbrugerne:

»Bakterier er udtryk for forfald, og det er vi bange for i den moderne kultur, både når det angår fødevarer og krop. Vi vil helst have klare linjer mellem farligt og uskadeligt, sundt og usundt. Derfor passer datomærkningerne os godt.« 

Bakterierne fik os til at tvivle på vores sanser

Vores angst for bakterier sender altså maden i skraldespanden. Sådan har ikke altid været, for engang brugte vi sanserne til at vurdere fødevarerne. Men da bakterierne blev opdaget i slutningen af 1900-tallet, blev fødevarer potentielt farlige for os.

»Man havde brug for et mikroskop for at se mikroorganismerne, så  vi kunne ikke længere stole på vores sanser. Derfor fik vi brug for eksperterne, så de kunne se bakterierne for os,« siger Svend Skafte Overgaard.

Husmoderdyderne var en samfundsnorm

I den første halvdel af det 20. århundrede gik kvinderne stadig hjemme og havde, på trods af det stigende fokus på hygiejne, et mere direkte erfaringsbaseret  og dermed sanseligt forhold til fødevarer. Det var en dyd at være økonomisk rationel, så man klattede ikke med budgettet ved at smide mad ud. Mælken lugtede man til, mug kunne skæres af, og var stegen lidt slimet, så kunne man vaske den i kærnemælk.

Datomærkningen blev den nye fødevareekspert

Men med tiden lænede vi os mere op ad eksperterne, både fagpersoner som slagteren eller mejeristen og fødevarekontrolstemplet. Da de første supermarkeder kom til i 1960’erne, begyndte indkøbssituationen at ændre sig. De eksperter, som forbrugeren stolede på, blev afløst af datomærkninger. Tallene  tog over, hvor den personlige kontakt mellem husmoderen og for eksempel slagteren forsvandt.

Færre køkkenkundskaber fylder skraldespanden

I 1960'erne rykkede husmødrene ud på arbejdsmarkedet, og samfundsnormerne ændrede sig, så den rationelle og økonomiske tilgang til madspild i køkkenerne forsvandt. Vores køkkenkundskaber dalede desuden drastisk i takt med, at der blev brugt mindre og mindre tid i køkkenet, og det fik en konsekvens for vores forhold til mad:

»Jo mere man laver mad, jo mere nuanceret forhold får man til at sanse fødevarer og ikke bare stole på datoen. Men angsten for sygdom i fødevarer sidder dybt i os alle, og så snart datoen er overskredet, bliver vi usikre – for kan vi nu stole på vores sanser, når ekspertsystemet siger, at vi bevæger os ind i en risikozone?« siger Svend Skafte Overgaard.