Skyllemiddel er hårdt for dig og miljøet
Informationscenter for Miljø & Sundhed og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at du skærer ned på brugen af skyllemiddel.
Af Anne Henriksen | Foto: Nicky Bonne | 23. april 2009
Skyllemiddel er en millionforretning - men er ikke sundt for miljøet
Skyllemiddel er farligt for miljøet
Danske rensningsanlæg fanger mange farlige, kemiske stoffer, når vores spildevand når frem til rensning – men ikke dem alle.
Skyllemiddel indeholder tensider, som er svært nedbrydelige i naturen, og det er en af grundene til, at både Informationscenter for Miljø & Sundhed og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at du skærer ned på dit forbrug.
Mange penge
Danskerne køber skyllemiddel for 133 millioner kroner årligt ifølge de seneste tal fra Danmarks statistik.»En del tensider er farlige for miljøet, og derfor gælder det om enten helt at lade være med at bruge skyllemiddel eller begrænse brugen meget, hvis man vil bruge skyllemiddel, når man vasker,« siger Maria Hansen, der er sundhedsfaglig medarbejder hos Informationscenter for Miljø & Sundhed.
»Samtidig er skyllemiddel ofte unødvendigt, medmindre man skal mindske joggingtøjets knitren eller sweateres statiske elektricitet,« siger Maria Hansen og fortsætter.
»Skyllemiddel er primært beregnet til syntetiske stoffer, hvor skyllemidlet skal fjerne den statiske elektricitet. Det behøver man ikke på bomuld.«
Et af argumenterne for at bruge skyllemiddel er, at tøjet bliver blødere og dermed rarere at have på. Men hvis tøjet skal være blødt, er det mindst lige så nødvendigt at dosere vaskemidlet rigtigt, da vaskemiddel indeholder kalkbindere, der forhindrer kalken i at sætte sig i tøjet og gøre det stift.
Pas på huden
»Ud over de problematiske tensider indeholder rigtigt mange skyllemiddelsvarianter parfumer – og bare et lille indhold af parfumestoffer kan være med til at lægge grundstenen til en allergi,« mener Maria Hansen.
»Parfumen sidder i tøjet, og dermed vil din krop være eksponeret for parfume konstant. Find derfor et produkt uden parfume, hvis du absolut ikke kan undvære skyllemiddel,« siger Maria Hansen.










En uge, en familie = masser af affald
Se mit elskede køkkenredskab
5 af Danmarks bedste kassedamer
Kuriøse slikbutikker
Dankortets historie
10 gode julefilm til børn
Spøjse juletraditioner rundt om på kloden
10 gratis børnefornøjelser i København
Emballageløs butik i London
Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet












Andre kommenterer på
Her er de 10 ting, som vi ikke bryder os om at spise 38
Red 10 truede retter 34
Sådan får du rene ruder uden striber 10
Mormormad: Prøv en æggesnaps 12
10 ting du kan bruge bagepulver til 16