Sådan virker opvasketabs

Danskerne er glade for tabs - og kun ret få bærer i dag opvaskemiddel til maskinen hjem i pulverform.

I dag har tre ud af fire danskere en maskine, som klarer opvasken, når maden er tilberedt og spist. I begyndelsen kom maskinopvaskemidlet i pulverform, men danskerne har vendt de store dunke med pulver ryggen. Cirka 85 procent af danskerne bruger tabs i opvaskemaskinen, fortæller Jens Prebensen, der er ansvarlig for miljø og sundhed i Reckitt Benckiser, der står bag Neophos, som er det største mærke for maskinopvaskemidler på det danske marked.

»Danskerne vil have det nemt og vil ikke slæbe pulveret hjem. I tabs er vaskeevnen koncentreret, og man får den samme vaskeevne i den halve vægt,« siger Jens Prebensen.

De første tabs på markedet var sammenpressede tabletter af det traditionelle maskinopvaskepulver, men i en årrække har forbrugerne kunnet finde produkter med navne som »5 i 1« og »All4 i 1« på supermarkedernes hylder.

»Vi har bevæget os fra pulver over tabs med flere funktioner til nu at have opfundet en vandopløselig tablet,« siger Jens Prebensen.

Hos Neophos kalder de deres nye tab for Quantum. I tabletten er de aktive stoffer indpakket i en tynd film, som opløses, når den bliver våd. Filmen er lavet af modificeret sukker og opløses, efterhånden som vandet i maskinen varmes op. Dermed kan indholdet i den lille tablet med tre kamre begynde at virke.

Opvasketabben opløses efterhånden

Når filmen til det første kammer opløses, går de små granulerede kugler i gang med at blødgøre det vand, som opvaskemaskinen har taget ind. Hårdt vand indeholder meget kalk, og kalk dæmper virkningen af de aktive stoffer, som skal fjerne madresterne. Bor man i et område med en vandhårdhed på under 21 dH, kan man helt spare saltet i opvaskemaskinen væk. I første bølge findes også enzymerne, som skal hjælpe med nedbrydningen af forskellige madrester, så de nemmere kan vaskes af.

Længere henne i processen skyder små kemibomber, blandt andet blegemidlet, mod snavset og samtidig sikres det, at skidtet bliver i vandet.

»Kaffe, te og rødvin går ikke nødvendigvis væk ved almindelig vask, så her hjælper blegemidlet med at fjerne pletterne,« fortæller Jens Prebensen.

Kuglen indeholder afspænding

Den røde kugle i tabletten er en gel, som indeholder afspændingsmiddel, og det er den røde kugle, der udløses som den sidste del i vaskeprocessen. Men at sige, at de forskellige stoffer virker på hver sit tidspunkt, er i virkeligheden en tilsnigelse, for stofferne virker i samspil med hinanden.

Svært at lokke graderne ned

At finde den rette balance mellem miljøvenlighed og ren opvask er ikke enkelt, for skruer man ned for opvasketiden, giver det ikke altid et rent resultat. Stofferne i et maskinopvaskemiddel skal have tid til at virke, og derfor bliver opvasken ikke nødvendigvis ren på kort tid.

»Vi skriver på pakken, at man ikke må vælge korte programmer. Især enzymerne virker over tid, så det nytter ikke, hvis opvaskemaskinen laver et forskyl, en vask og tørring på 30 minutter,« siger Jens Prebensen.

For at mindske miljøbelastningen har en del opvaskemaskineproducenter reduceret maskinernes forbrug af vand, så en gennemsnitsopvask klares med cirka 10-11 liter vand. Forbrugerne kan sætte et grønt aftryk ved at vælge en lidt lavere temperatur.

»I fremtiden vil 50-55 grader blive normalt. I dag kan man lave maskinopvask, der kan komme ned på 40 grader, men danskerne er stadig bekymrede for, om opvasken bliver ordentlig ren ved den temperatur,« siger Jens Prebensen.

Skæve facts om opvaskemaskiner:

Den første opvaskemaskine blev opfundet i 1850, var af træ og blev drevet af håndsving. En opvask tog lang tid, og servicet blev ikke særligt rent. I 1924 kom den første opvaskemaskine til hjemmebrug.

Maskinen kunne tilsluttes vand og afløb. Først i 1966 blev opvaskemaskinen en succes, da Bosch lancerede en opvaskemaskine - og i løbet af 1970' erne blev den mere og mere almindelig i danske hjem.