Sådan ser en brændstofbesparende flylanding ud

1. Normal landing

Når et fly skal lande, sker det i flertallet af lufthavne normalt trinvis. Flyet flyver i for eksempel 10 kilometers højde, til det er meget tæt på lufthavnen, hvorefter det går ned til en bestemt højde, flyver der, inden det igen går ned til en ny højde. Proceduren gentages, til flyet er tæt på lufthavnen, hvorefter det laver en glidende landing.

2: Grøn landing.

En jævn indflyvning fra flyvehøjden til landingsbanen skal planlægges i god tid. Andre - og langsommere fly - må ikke forstyrre nedstigningen. Piloten sætter motorerne i tomgang og begynder nedstigningen i én lang bevægelse. Fordelen er mindre brændstofforbrug, mindre støj og højere komfort for passagererne i flyet. Grønne landinger sker ofte med en nedstigning på konstant tre grader. Et tungt fly fra for eksempel USA skal begynde en grøn landing allerede over Nordsøen.

3: Kun én motor på jorden.

Når et fly lander, kan det slukke den ene motor, når det skal taxie - altså fra landingsstedet og ind til gaten. Et fly har ikke brug for begge motorer til kørsel. Når et fly skal lette, skal en mekaniker overvåge starten af alle motorer, derfor er kørsel til startbanen ikke mulig med kun en motor. Ud over en sænkning af brændstofforbruget på landjorden med op til 40 procent reduceres udslippet af kvælstof og støjen også markant, når den ene motor er slukket.

4: Optimal og direkte rute.

Hovedparten af den trafik, som sker i dansk luftrum, kommer aldrig forbi en dansk lufthavn. Fly på vej fra for eksempel England til Asien eller fra Sydeuropa til Norge fylder hovedparten af de 725.000 operationer, der sker i dansk luftrum årligt. Flyveledere giver flyene de mest optimale og direkte ruter gennem dansk luftrum. Samtlige fly i og fra Europa koordineres af Eurocontrol, som uddeler starttider, der sikrer, at flyene kan flyve så direkte som muligt uden at kollidere.

5: Senere landing.

Piloten kan med fordel lande flyet så langt inde på landingsbanen som muligt. Små passagerfly skal typisk ikke bruge de 3,8 kilometer landingsbane, som er til rådighed i Kastrup Lufthavn, men kan måske nøjes med det halve. En landing sent på landingsbanen giver et mindre brændstofforbrug på kørslen ind til terminalen, ligesom ankomsttiden kan være 2-3 minutter tidligere, da flyet sparer en lang køretur, inden passagererne kan sættes af.

6: Konstant opstigning.

Over 90 procent af de fly, som letter i Kastrup Lufthavn, foretager en direkte opstigning til den normale flyvehøjde fra landingsbanen. Tidligere har man normalt krævet opstigning til først cirka to kilometer, så til syv kilometer og endelig til den optimale flyvehøjde. De tre trin i opstigningen kræver en del brændstof til acceleration. Proceduren sænker brændstofforbruget markant, da især starten er energikrævende under en flyvning.