Gris

Sådan lever grisen - se forskellene i produktionsmetoderne

De 19 millioner grise, der sidste år blev produceret i Danmark, kan opdeles i fire grupper. Her er en oversigt over nogle karakteristiske forskelle i produktionsmetoderne og hensynet til dyrenes velfærd.
Af Rie Jerichow | 28. november 2010
Samvirke giver dig et overblik over, hvad der gemmer sig bag de forskellige navne på svinekødspakken

De fleste har sikkert en fornemmelse af, hvad en økologisk gris er for en størrelse, mens det nok bliver lidt mere uklart, hvad der egentlig adskiller en almindelig gris fra en Bornholmergris eller en Grambogårdgris fra en Antoniusgris.

Det er heller ikke helt simpelt. Der er store forskelle i regler og krav til pladsforhold og fravænning fra modersoen til tilbageholdelsestiden efter medicinsk behandling og adgang til det fri.

De 19 millioner grise, der sidste år blev produceret i Danmark, kan opdeles i fire grupper. Her er en oversigt over nogle karakteristiske forskelle i produktionsmetoderne og hensynet til dyrenes velfærd.

Konventionelle grise

Økologiske grise

Frilandsgrise

Specialgrise

Den konventionelle eller »almindelige« svineproduktion er langt den mest udbredte i Danmark. Her gælder den generelle lovgivning og branchens bestemmelser. Produceres efter officielle retningslinjer for økologisk produktion under det statskontrollerede ø-mærke. Det betyder blandt andet at 90 pct. af foderet skal være økologisk.
Her holdes søerne helt eller delvist på friland. Soen »farer« - dvs. føder  udendørs i hytter og går ude med pattegrisene, indtil de fravænnes. Man kan dog vælge at lade søerne gå inde i den periode, hvor de bedækkes og er drægtige. Her er der dog krav om adgang til et udeareal. Gruppen dækker blandt andet over Bornholmergrisen, Antonius, Den Go’e Gris og Grambogårdgrisen
Fælles for grisene gælder, at de hverken er økologiske eller opdrættet på friland, men i forhold til den konventionelle svineproduktion er der på flere områder stillet skrappere krav til produktionsmetoderne og hensynet til dyrenes velfærd.

Pladsforhold for slagtesvin:

Minimum 0,65 kvadratmeter ved 100 kg.

Pladsforhold for slagtesvin:

Adgang til udendørsarealer, minimum 2,3 kvadratmeter ved 100 kg.

Pladsforhold for slagtesvin:

Adgang til udendørsarealer – minimum 1,2 kvadratmeter pr. 100 kg

Pladsforhold for slagtesvin:

Minimum 0,85 kvadratmeter ved 100 kg – Grambogårdgrisen dog minimum én kvadratmeter pr. gris

Pladsforhold for søer:

Minimum to tredjedele går løse i grupper, mens de er drægtige. Resten står i bokse.

Pladsforhold for søer:

Søer skal være på græs i sommerhalvåret – minimum 150 dage. Ingen bokse – undtagen i de perioder hvor soen bliver bedækket.

Pladsforhold for søer:

Fritgående udendørs når de er diegivende. Ellers er det valgfrit, om søerne skal gå i stalde med adgang til et udeareal eller være på friland.

Pladsforhold for søer:

Typisk løsgående fra fire uger efter bedækningen eller inseminationen.

Krav om adgang til det fri:

Nej.

Krav om adgang til det fri:

Ja

Krav om adgang til det fri:

Ja.

Krav om adgang til det fri:

Typisk nej.

Fravænning fra modersoen:

Tidligst fire uger efter fødslen, dog i særlige tilfælde tre uger.

Fravænning fra modersoen:

Tidligst syv uger efter fødslen

Fravænning fra modersoen:

Tidligst 30 dage efter fødslen.

Fravænning fra modersoen:

Typisk minimum 28 dage.

Medicinering:

Kun ved sygdom efter dyrlæges anvisning.

Medicinering:

Kun ved sygdom efter dyrlæges anvisning. Tilbageholdes fra slagteriet dobbelt så længe som lovgivningens minimumskrav.

Medicinering:

Kun ved sygdom efter dyrlæges anvisning. Tilbageholdes fra slagteriet dobbelt så længe som lovgivningens minimumskrav.

Medicinering:

Kun ved sygdom efter dyrlæges anvisning. Tilbageholdes fra slagteriet dobbelt så længe som lovgivningens minimumskrav – dog undtagen Grambogårdgrisen. Her gælder lovgivningens minimumskrav

Kontrol:

Offentlig stikprøvekontrol. Derudover certificerer en uafhængig instans hvert år svineproducenterne på vegne af Videncenter for Svineproduktion. Alle landmænd skal også have en egenkontrol for dyrevelfærd og foderhygiejne.

Kontrol:

Plantedirektoratet og Dyrenes Beskyttelse.

Kontrol:

Dyrenes beskyttelse.

Kontrol:

Offentlig stikprøvekontrol. Derudover certificerer en uafhængig instans hvert år svineproducenterne på vegne af Videncenter for Svineproduktion. Alle landmænd skal også have en egenkontrol for dyrevelfærd og foderhygiejne.
 

Transport til slagteri:

Konventionelle grise kan ifølge lovgivningen transporteres i op til 24 timer i en specialindrettet lastbil. 90 pct. af danske slagtesvin transporteres dog i mindre end tre timer.

Transport til slagteri:

Maksimalt otte timer. Krav om blandt andet luftaffjedring og gummibund.

Transport til slagteri:

Maksimalt otte timer. Krav om blandt andet luftaffjedring og gummibund.

Transport til slagteri:

Grambogårdgrisen slagtes på gårdens eget slagteri, og for Bornholmergrisen gælder, at den maksimalt må transporteres en time til slagteriet. For alle andre grise er der en tidsfrist på otte timer.

Forhandlere:

De fleste supermarkeder og slagtere.

Forhandlere:

Supermarkeder, slagtere.

Forhandlere:

Blandt andet SuperBest, Irma – evt. under kædernes eget mærke.

Forhandlere:

Bornholmergrisen forhandles i Kvickly. Antonius grisen forhandles i Dansk Supermarked, Føtex og Bilka. Den Go’e Gris forhandles i private supermarkeder og slagtere. Frilandsgrise forhandles i SuperBest, Irma, Spar. Økologiske Frilandsgrise forhandles blandt andet i Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Netto, Føtex, Rema 1000, Merko, SuperBest. Grambogårdgrise forhandles i Magasin og Dalgårds Supermarked.
       
       



TV

TV: Sådan laver du sprød flæskesteg
Slagterens hjemmelavede rullepølse - sådan laver du den
Lav dine egne økologiske flæskesvær

Tips & gode råd

Sådan laver du sprød flæskesteg
Gode råd om svinekød og tilberedning
Saftigt kød: Vend koteletten 3 gange på panden

Guides

Se, hvad grisen kan bruges til - lige fra trynen til halen

Artikler

"Jeg glæder mig til at smage en rundrygget gris med krøllet hår"
Antibiotikaforbruget til svin er steget
Madstatistik: Danskerne vil hellere servere ko end gris for gæsterne
Mad og klima: Grisen truer regnskoven
Indmad er in
Kender du forskel på livet for en Frilandsgris og en Bornholmergris?
Madstatistik: Nordjylland er kotelettens højborg
Sådan blev forsiden til
Sådan lever grisen - se forskellene i produktionsmetoderne
Madstatistik: Vi spiser flæskesteg i hele december
Vi vil have flæskesvær
Økologisk svinebrug kan betale sig

LÆS SENESTE SAMVIRKE

Populært på Samvirke

Læserbreve - Tvebaksboller  

Hvordan bliver skjorten strygefri?  

Årets gang i haven: august 9  

Gensplejset økologi er o.k.  

Test dig selv: Hvor hurtigt læser du? 1  

Andre kommenterer på

Red 10 truede retter 34  

Læsernes råd - det kan du bruge pastarester til 16  

Skriv ind: Sådan var min værste madoplevelse 42  

10 Tips: Sådan undgår du salt i din mad 5  

Isparlør 31  

Grønt forbrug