Sådan holder du kulden ude

Familien har brugt lang tid på at renovere huset

Familien Lauridsens hus, der ligger i Viby ved Århus, er fra 1938.

»Det er en mærkelig blanding mellem en funkis-og en murermestervilla, « siger Bente Lauridsen om deres hus, hun er mor til Signe, Mathilde og Jeppe. Far, Torben Lauridsen, siger, der har været meget at lave på det 161 m2 store hus med yderligere 106 m2 kælder, men at de nu holder en pause med de store ting.

De har brugt en del af sommerferien på at male huset.

For nogle år siden har de fået taget isoleret med 300 mm mineraluld, og kælderen er blevet gravet ud og gulvet isoleret med 400 mm polystyren ( bedre kendt under produktnavnet flamingo), og kælderydervæggen er blevet isoleret med 50 mm polystyren. »Men her er stadigvæk koldt om vinteren,« siger Bente Lauridsen og skutter sig: »Men det er nok også, fordi vi er lidt karrige med varmen.« Ind ad døren træder Hans Dollerup, som har beskæftiget sig med isolering i mere end 25 år og er tilknyttet virksomheden Tæthus Aps, der bl. a. udfører termografiog rådgiver om energirenovering.

Nu skal væggene tjekkes

Som en anden problemknuser, a la Harvey Keitel i Pulp Fiction, beder han straks om at få det fulde overblik. Han vil se tilstandsrapport, årsopgørelser for varme, el og vand og vide, hvordan det føles at bo i huset.

Torben Lauridsen må i kælderen for at finde tilstandsrapporten, som de ikke har kigget så meget på, siden de købte huset for otte år siden. De ved f. eks. ikke, om hulmuren er isoleret, eller om ruderne er termo-eller energiglas.

Imens Torben leder i kælderen, tager Hans Dollerup en lighter og holder den tændt op foran en rude. Han studerer de fire flammer, der spejler sig i vinduets to ruder, og konstaterer, at det er termoruder og desværre ikke energiglas. Det kan være en af årsagerne til, at der føles koldt i stuen.

Signe, familiens yngste på 11 år, er dybt imponeret og vil vide, hvordan flammen i glasset kan afsløre, hvilken type vinduet er.

»Hvis der er forskel i farven på den første og anden flamme, så er det energiglas. Hvis de to midterste flammer til gengæld er ensfarvede, er det kun termoruder,« siger Hans Dollerup.

Energiglas isolerer op imod dobbelt så effektivt. Har man de mest avancerede tyskproducerede vinduer med varme kanter, isolerer de ofte bedre end en velisoleret mur.

Vinduerne er kun termoruder, men træet i vinduesrammerne har det fint. Hans Dollerup anbefaler familien kun at skifte glasset i vinduerne og ikke rammen.

Hvis familien gør det selv, vil det koste omkring 500 kroner per m2 at skifte glasset i husets vinduer til energiru der med varme kanter og spare 14 kg CO2 per m2 om året og spare 84 kroner per kvadratmeter om året.

Indtil familien får nyt glas i vinduerne, kan de fjerne en del af kulden ved at sætte gardiner op i underetagen af huset.

Men Bente er ikke vild med gardiner, hun synes, huset ser lukket ud, når det er skoddet til, og kan bedre lide en mere enkel stil i stuen uden gardiner.

KIKKERTUNDERSØGELSE AF MUR

Efter at Hans Dollerup med brillerne nede på næsen har gransket den genopståede tilstandsrapport, varmeopgørelser m. m, konstaterer han: »Det ser ret fornuftigt ud.« Selv om der står i tilstandsrapporten, at huset er hulmursisoleret, så står der ikke, hvornår det er blevet det.

Hans Dollerup har været ude at termografere mange huse og har flere gange været ude for, at der er snydt med den slags. Derfor vil han gerne bore et hul i ydermuren og se efter, om der virkelig er hulmursisoleret.

Både Bente og Torben Lauridsen ser forfærdede ud. De har netop lagt penslerne fra sig efter at have brugt en del af sommerferien på at male huset, der nu står pletfrit og skinner som kattepis i måneskin.

Bente foreslår, at Hans Dollerup borer hullet indefra, da hun alligevel mener, stuen snart skal males. Torben Lauridsen ser træt ud ved tanken.

For ikke at skamfere stuen alt for meget, bores hullet bag sofaen.

Da Hans Dollerup åbner sine fire sorte kufferter, minder han mere om et medlem af Olsen Banden end om en byggetekniker.

Frem trækker han en boremaskine med et bor på længde med en underarm og på tykkelse med en lillefinger.

Da hullet er boret, stikker han et endoskop, en kikkert med lys, der sidder for enden af en lang bøjelig pind, ind i væggen. På et lille display kan vi følge kikkertens færden.

»Der er i hvert fald ikke tomt inde i hulmuren,« konstaterer Hans Dollerup.

Muren viser sig at være isoleret med granulat af mineraluld.

KOLDT OG VARMT

På det varmefølsomme kameras lille skærm tegner sig røde, grønne og blå nuancer alt efter, hvor varme murene er. Der er ikke så store temperaturforskelle i stuen og på første sal, det betyder, at væggene i huset er jævnt isoleret. Vinduerne er koldere end murene, men ikke alarmerende.

Huset bliver både termograferet indenfor og udenfor. I kælderen viser det sig, at under udgravningen af kælderen har håndværkerne kun isoleret op til jordhøjde, og den del af husets sokkel, der er over jordhøjde, cirka 30 cm, er ikke isoleret. Dvs. det stykke mellem jorden og op til, hvor hulmuren begynder, er der kun rå betonmur. Det betyder, at huset er omkranset af et koldt bånd, der ud over at sende varme ud af huset også kan føre fugt ind i huset.

»Soklen fungerer som en radiator for pipfugle,« siger Hans Dollerup, der ærgrer sig, for det er meget nemt at isolere soklen, når man alligevel isolerer langs muren i kælderen.

Man skal bare lade isoleringen fortsætte op ad soklen.

Så kommer der en lille kant rundt nederst på huset.

»Det er derfor, det er smart at få lavet en termografiaf sit hus, før man efterisolerer. Så kunne jeg have givet jer det råd, inden I gik i gang,« siger Hans Dollerup.

Men nu er soklen lige blevet malet, og snorlige rækker af små brosten ligger helt op til foden af huset, så indtil der skal males igen, vælger Torben og Bente Lauridsen at vente med det isoleringsprojekt.

Hans Dollerup beregner, at de cirka ville kunne spare 2800 kroner om året i varmeregning ved at isolere soklen med en 100 mm tyk flamingoplade.

HJEMMETEST AF DØR

Da vi går rundt i mørket i fem graders varme og kigger på det varmefølsomme kameras display, kan vi også se, at der er dårligt isoleret der, hvor radiatoren sidder i stuen. Her er muren kun halv, og der er ikke isoleret bag ved radiatoren. Hans Dollerup anbefaler familien at sætte et stykke refleksiv isolering op bag ved radiatoren.

Refleksiv isolering er tyndt, ca. 10 mm, og ligner sølvpapir, og det hjælper med at kaste varmen ind i rummet i stedet for ud i muren. Forhandles af ST-thermohus.

Termografien viser også, at der er koldt omkring hoveddøren og kælderdøren. Hans Dollerup laver en manuel test af døren bagefter, som enhver kan lave derhjemme. Han lukker døren om et stykke A4 papir og trækker i det. Papiret er meget nemt at trække ud. Hvis en dør eller et vindue slutter rigtig tæt, skal det være næsten umuligt at trække papiret ud, uden det går i stykker.

Han anbefaler familien at justere dørene, så de lukker mere til. Det kan gøres der, hvor palen og låsen går ind i karmen, hvor man med en skruetrækker kan vippe slutblikket lidt ud, så døren trækkes mere til, når den lukkes

Muligvis skal der også stilles på hængslerne med en hængselbukker.

Fem typiske isoleringsinvesteringer, der kan betale sig både økonomisk, for klimaets skyld og indeklimaets, da det mindsker træk, kuldenedfald samt sandsynligheden for skimmelsvamp.

Sparet alt i alt: over 10 år vil den samlede skattefrie gevinst være omkring 76.500kr. samt en Co2-besparelse på 22,1 t

Fem typiske isoleringsinvesteringer, der kan betale sig både økonomisk, for klimaets skyld og indeklimaets, da det mindsker træk, kuldenedfald samt sandsynligheden for skimmelsvamp.

Nu hvor familien Lauridsens villa er forholdsvis velisoleret, har vi i dette eksempel taget udgangspunkt i et parcelhus fra 1960-70' erne, hvor der ikke er foretaget væsentlige forbedringer, siden huset blev bygget. Huset er 120 m2, og der er fjernvarme.

I priserne er medregnet materialer og håndværkerløn. Der vil altid være stor forskel i priserne og den årlige besparelse afhængig af husets forfatning, og hvorvidt man har fjernvarme eller en anden varmekilde.

Byggetekniker Hans Dollerup anbefaler at efterisolerer med papiruld frem for mineraluld. anvendelse af mineraluld forudsætter en helt tæt dampspærre, og det er nærmest umuligt at opnå i et gammelt hus. Derudover er Co2-udledningen i forbindelse med produktionen kun en ¼ sammenlignet med mineraluld. Det er ikke farligt affald, rart at arbejde med og isolerer godt.

Læs mere om klima-og miljøvenlige isoleringsmaterialer på lob.dk

Læs som PDF:

Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4