Så er det snapsetid

Hvilken snaps passer til flæskestegen eller kryddersilden? Her følger Samvirkes lynguide til nogle af de mest populære snapse

Af Ole Knudsen | 27. december 2009

Snaps blev brugt til krudtfremstilling

Snaps har alle dage været noget farligt stads. I gamle dage blev brændevin rent faktisk brugt til krudtfremstilling. Sortkrudt blandes af salpeter, trækul og svovl i forholdet 15:3:2. Det stødes, tilsættes brændevin og æltes til en dej. Herefter tørres det og stødes igen (forsigtigt!) til krudtpulver. Man kunne også bruge vand, men brændevin bandt bedre og gjorde selvfølgelig krudtet lettere antændeligt.

De Danske Spritfabrikker

De Danske Spritfabrikker blev grundlagt i 1846, og især i sidste halvdel af 1800-tallet finjusterede de deres kartoffelsnaps, så den blev sublim og faktisk verdensberømt. Ved verdensudstillinger vandt deres Taffel Akvavit – det er den vi kalder Rød Aalborg – guldmedalje, bl.a. i Philadelphia i 1876 og Paris i 1900.
På det tidspunkt var der flere danske spiritusfremstillere, men i 1923 ejede De Danske Spritfabrikker samtlige tilbageværende brænderier i Danmark, hvorfor staten gav selskabet en såkaldt koncession, en form for eneret til at fremstille snaps. Den blev først ophævet med Danmarks indtrædelse i EF i ’73.
Herefter kunne andre danske firmaer fremstille snaps, hvis de ville. Men det ville de ikke. DDSF sad så tungt og dygtigt på markedet, at de fleste – sikkert med rette – mente, at det var halsløs gerning at gå ind i konkurrencen. Det er faktisk først her i disse år, hvor mikrobryggerier og –destillerier stille og roligt dukker op.

Snaps har fået renæssance. For kun få år siden blev snaps betragtet som fuldemandsdrik og drankertrøst, men fortjent har snaps i forbindelse med nyfokuseringen på nordisk mad genindtaget sin naturlige plads på de danske spiseborde, hvad enten det gælder til frokost eller aften.

I 60' erne og 70' erne var en julefrokost i familiens skød eller sammen med venner utænkelig uden en flaske rød aalborg, og onkelbemærkninger føg hen over bordet, som » godt smager det ikke, men ned skal det sgu!« Og rigtigt er det da også, at snaps kan være det, de i England kalder » an acquired taste«, altså noget, man skal vænne sig til, og hvis rød aalborg var eneste mulighed, ville mange - nok især kvinder - skulle bruge en del tid på at vænne sig til den krasse smag.

Men sådan er det ikke. Der kommer hele tiden nye smagsvarianter på markedet, ja sågar snaps med hyldeblomstsmag til mødregruppesegmentet.

Både snapsemastodonten De Danske Spritfabrikker og mikrodestillerier eksperimenterer med at finjustere nuancerne, og så må vi jo heller ikke glemme, at vi i vores skandinaviske naboer har værdige modstandere i kampen om pladserne på bordet.

I denne lynsnapseguide har vi valgt at fokusere på klassisk akvavit, altså hverken frugtsnaps eller bitter.