Emballage

QR-koden på mælkekartonen viser mælkens livshistorie

Koder på Thises Himmerlandsmælk viser dig præcis, hvilke jyske gårde din mælk kommer fra, hvornår den er pasteuriseret, pakket og kørt mod Coops centrallager – og hvem chaufføren var.
Af Fie Kruse | Foto: Kim Kragh Møller | 25. januar 2012
Løbenummeret under datomærkningen giver adgang til informationer, om netop denne liter mælk. QR-koden giver adgang til generel information om mælken fra de himmerlandske landmænd.

Vi er glade for mælk. 91,4 liter drikker en dansker i gennemsnit om året. Det ved supermarkederne, og derfor har de placeret den hvide drik bagerst i butikken, for så kommer forbrugerne hele vejen rundt. Og mælk er ikke bare mælk. Vi kan vælge mellem forskellige fedtprocenter. Vi kan vælge økologisk, biodynamisk eller konventionel og drikke mælk fra nordjyske eller sydsjællandske køer.

Brug din smartphone til at finde ud af, hvor din liter mælk stammer fra

Nu kan den nysgerrige og videbegærlige forbruger gå endnu mere i dybden med mælkens livshistorie. Mejeriet Thise har nemlig iført deres Thise-Änglamark-minimælk, også kendt som Himmerlandsmælk, en QR-kode og et løbenummer, så man med sin smartphone kan spore mælken helt tilbage til den gård, hvor den kom ud af koens patter.  

Fakta om mælk

Der ryger et stort glas mælk ned hos gennemsnits-danskeren om dagen. Helt præcist drikker danskerne i gennemsnit 2,54 deciliter mælk om dagen. Det giver et årligt mælkeforbrug på 91,4 liter, som er fordelt på 11,3 liter sødmælk, 26,5 liter letmælk og 53,5 liter skummet- og minimælk.

Danskernes mælkepræferencer har ændret sig markant i løbet af de sidste 11 år. I år 2000 drak vi dobbelt så meget både sød- og letmælk, og mindre end halvt så meget skummet- og minimælk.

Danskerne har for alvor taget den økologiske mælk til sig. Mere end hver tredje liter mælk, der bliver drukket til morgenmaden, frokost eller i kaffen er nu mærket med det røde Ø. Danmark er det land i verden, hvor andelen er øko-mælk er højest, men i Storbritannien og Tyskland er væksten i forbruget af økologisk mælk størst.

Kilde: Landbrug & Fødevarer
Kilde: Yougov for Grafisk Arbejdsgiverforening
Kilde: Danmarks Statistik

 

 

 »QR-koden gør det muligt at spore mælken helt ned til de ni gårde, hvor mælken produceres. Vi har åbnet vores database for forbrugerne, og dermed kan de følge vejen fra ko til køledisk,« siger salgsdirektør i Thise, Mogens Poulsen.

Hver uge bliver der solgt 100.000 liter Himmerlandsmælk, og siden den kom i handlen i december 2011, har mere end 2000 danskere hver uge scannet sig frem til specifikke informationer om netop deres mælk.

Kom godt i gang med at scanne din mælk 

Vil man selv i gang med at scanne mælk, kræver det som udgangspunkt en smartphone, der ved hjælp af telefonens kamera og et program kan scanne varekoder. Har man det, og scanner man Himmerlandsmælken, dukker der generel information om produktet op på telefonskærmen. Hvis man vil gå skridtet videre og blive klogere på lige præcis den liter mælk, som man har købt, skal man indtaste de første otte cifre af kartonnens løbenummer. Nummeret står på kartonnens top lige under tappedato.

Løbenummeret giver direkte adgang til alle de informationer, der ligger om netop den liter mælk i Thises produktionssystem. Man kan finde ud af, hvilke af de ni gårde på Himmerland, der har leveret råmælk til netop denne liter minimælk. Hvornår tankbilen hentede mælken på gården. Hvilket tidspunkt på dagen råmælken blev pasteuriseret på mejeriet. Og hvornår den blev tappet af hvilken operatør og tappemaskine. 

Vi kan lide specielle varer og producenter, der spiller med åbne kort

»Vi videregiver ucensurerede, konkrete oplysninger. Hvis forbrugeren undrer sig over noget, kan de blot trykke på smartphonens skærm, og så bliver der automatisk genereret en mail til vores mejeri. Så vi lægger op til en kontakt mellem mejeristen og forbrugeren,« siger Mogens Poulsen.

Ifølge chefkonsulent fra Landbrug og Fødevarer, Klaus Jørgensen, er netop nærheden mellem forbrugeren og producenten lige præcis det, forbrugerne efterspørger. 

»Forbrugerne vil gerne vide, hvem der har produceret varerne og hvorhenne – for så køber man ikke bare en hvilken som helst masseproduceret vare. Vi ønsker en nærhed til de produkter, som vi køber. Det gør varen speciel, og det vil vi gerne betale ekstra for,« siger han. 

Sporbare fødevarer er kommet for at blive

Før de første supermarkeder kom i 1960’erne, kendte forbrugeren landmanden, mejeristen, bageren og slagteren, der producerede fødevarerne. Men i løbet af de sidste 50 år har relationen ændret sig, og nu kender vi i højere grad supermarkedet, frem for den enkelte producent. Det er QR-koderne og listenumrene en direkte modreaktion på, og i følge Klaus Jørgensen er det ikke en døgnflue. 

»Vi vil se langt mere sporbarhed inden for fødevareindustrien i de kommende år. Og ikke kun fra de små producenter. I fremtiden vil store virksomheder pege nogle produkter ud med fuld sporbarhed og så sælge og markedsføre produkterne på det.«

Hos Thise er de så begejstrede for QR-koderne, at de allerede har nye projekter på tegnebrættet. De næste produkter, der skal iføres QR-koden, bliver Irmas gårdmælk fra Thy og Vesterhavsosten. 

»QR-koden giver produkterne en kvalitet fra fortiden. Man kan komme tættere på landmanden og mejeristen, som laver produkterne. Vi tror på, at der er en tæt sammenhæng mellem åbenhed og troværdighed. Derfor giver vi forbrugeren mulighed for at spore deres Thise-produkt, for vi har ikke noget at skjule,« siger Mogens Poulsen.     

 

 

LÆS SENESTE SAMVIRKE