GældGæld / Se hele temaet
Samvirke samvirke@fdb.dk

Sproget: På røven og røven fuld af penge? Penge er tabu

At være på røven og have røven fuld af penge. Ubevidst forbinder vi penge med kroppens bagside – og så bliver penge tabu, og noget vi ikke taler om.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 24. april 2014
Faldende mønter
Ubevidst forbinder vi penge med bagsiden af kroppen - og derfor bliver de tabu.

Penge taler til vores bagside

Har du tænkt over, at pungen altid er i baglommen? At det hedder at være på røven? Eller at have røven fuld af penge? Penge er forbundet med vores bagside, med bagenden og dermed bliver penge en form for tabu, og noget vi ikke taler om, siger Lisbeth Nebelong, der har en mastergrad, er journalist og forfatter til syv bøger om privatøkonomi:

»Når man har for få penge, er man på røven – og har man mange, har man røven fuld af penge. Og Grundtvig sagde, »at sproget skaber, hvad det nævner. Og det er i sproget, man skal finde sandheden«,« siger Lisbeth Nebelong.

Man kan også være en fedterøv, en nasserøv; og penge er knyttet uløseligt til vores skyggeside.
»Med penge sker der en imageafsmitning. Rigtigt mange af os tænker med bagenden, når det handler om penge. Men når vi ikke taler om penge, så hører vi heller ikke om andres gode erfaringer, billige renter eller tilbud fra banken,« siger Lisbeth Nebelong.

Vi viser os frem, når det gælder vores penge

En undersøgelse, FDB Analyse har lavet blandt 1040 danskere, viser, at under halvdelen ville tale om deres private økonomi med folk uden for deres husstand. Det er nemlig pinligt at have for få penge – eller blære sig, hvis man har mange.

Samtidig fanger penge os i en rum mellem fornuft og følelser. Når man skal forholde sig til penge og budgetter, skal man aktivere sin rationelle sans, mens hjernen fra omverdenen får en masse input til følelserne om, at vi skal forbruge for at være smarte.

Den nu afdøde sociolog Erving Goffman havde en teori om, at alle har et selvbillede, som vi gerne vil bekræftes i – og at vi veksler mellem ting, vi siger og viser andre – også kaldet »front stage« - og de ting, som vi gør hjemme – også kaldet »back stage«.
»Vi lever meget »front stage«, hvor det handler om at vise verden, at huhej, hvor det går. Vi har et flot hus, en stor bil og tager på ferie to gange om året. Men har man ikke styr på økonomien, er der uoverensstemmelse mellem det vi viser, og det vi i virkeligheden gør. Og så bliver penge pludseligt meget skamfuldt,« siger Lisbeth Nebelong, der også peger på, at penge nemt kan associeres til dødssynderne nærighed, grådighed og ødselhed.

Bedre forhold til penge kræver mere undervisning og bedre ord

Skal vi blive bedre til at forholde os til penge, bør vi have mere undervisning i privatøkonomi i skolen, mener Lisbeth Nebelong:

»Vi har seksualundervisning, men ingen lærer os at vurdere om 16 procent i årlig rente er meget. Undervisning i økonomi kunne nemt integreres i matematikundervisningen, og så vil forståelsen af, hvad de siger i banken vokse – og vi ville blive dygtigere til at finde det bedste tilbud blandt bankerne.«

Samtidig bruger bankerne ord, som ikke rigtigt appellerer til os: Budgetoptimering, likviditet, kurtage.

Søren Gaard, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrygerstyrelsen, mener at bankmarkedet er komplekst:
»Mange af produkterne i en bank er komplekse. Det er et område, der kræver en investering fra forbrugeren. Man skal bedre kunne begå sig på det marked.«