Omstridt sladrehank

En dims mindre end en lillefi ngernegl har fået forbrugerorganisationer og borgerrettighedsgrupper på barrikaderne. Dimsen er en radiosender, som kan sladre om vores liv i mindste detalje, men sladrehanken kan blive svær at stoppe. For den vil samtidig lette vores hverdag, øge fødevaresikkerheden og give producenter og detailhandel milliardbesparelser.

Alt fra tykmælk til terrassemøbler og trusser er på vej til at blive udstyret med næsten usynlige radiosendere. De sætter tykmælken i stand til at oplyse, hvis den er blevet dårlig. Terrassemøblerne kan selv forklare, hvordan de skal vedligeholdes. Og de nye trusser vil have en radiosender syet ind i trussekanten. Vaskemaskinen vil have en radiomodtager indbygget, der afl æser vaskeinformationen i trussens radiosender. Maskinen vil strejke, hvis man forsøger at vaske ved for høj temperatur. Samtidig kan både tykmælk, terrassemøbler og trusser byttes uden kvittering, for radiosenderne på varerne oplyser selv, hvor og hvornår de er købt og til hvilken pris.

Det kan lyde som fremtidsmusik, men fremtiden er her allerede, og dens navn er RFID (Radio Frequency Identifi cation): en radiosender så lille, at man kan fremstille den som klistermærke, og med den særlige evne, at den uden batteri kanrumme information, som frigives, når den passerer et magnetfelt eller udsættes for et radiosignal. En RFID-sender har hidtil kostet et par kroner at producere, og det har været for dyrt til at give RFID stor udbredelse. Men nu er prisen hastigt på vej ned, og antallet af anvendelsesmuligheder er lige så hastigt på vej op.

Men i samme takt vokser bekymringen blandt forbruger- og borgerrettighedsgrupper, for RFID lækker elektroniske spor og personlige data om forbrugerne, som kan misbruges, og dermed har vi kurs direkte mod overvågningssamfundet. Det mener blandt andre Stephan Engberg, rådgiver for den engelske menneskerettighedsorganisation Privacy International og medlem af EUKommissionens forskernetværk om identitet og sikring af privatlivets fred.

»RFID er genial, for den får tingene til at tale, men er også en voldsom eskalering af overvågningssamfundet. Hvem som helst kan spore os, og det vil blive misbrugt til en række formål, som vi forbrugere ikke kan værge os imod,« siger han.

BUTIKKEN KAN TALE.

Både herhjemme og globalt ser industrien, transportsektoren og detailhandlen et stort potentiale i de små »talende«dimser. RFID-teknologien har allerede fundet vej til produktionsanlæg, lagre, havne og shippingbranchen. Containere og paller med varer kan nemlig altid følges og spores, hvis de udstyres med en RFID-sender. Lagermedarbejderen kan med en RFID-scanner »kalde« på en bestemt palle varer, og RFID-senderen på pallen vil svare.

RFID er også introduceret i Manchesters internationale lufthavn, hvor planen er at sætte RFIDsendere på al baggage, så flyselskaberne og passagerer undgår omkostninger og ærgrelser på grund af bagage, der sorteres forkert og derfor havner på en anden destination end passageren. Næste skridt er at introducere RFID i butikkerne, så varen også her kan spores og »tale« til personalet og kunderne. RFID findes allerede på visse dyre varer i supermarkeder, og udbredelsen stiger eksplosivt. RFID er nemlig et godt bud på fremtidens intelligente stregkode, der kan rumme en række oplysninger om varens pris, kvalitet og holdbarhed, forslag til opskrifter, fakta om produktionen eller en brugsanvisning. RFID kan også fungere som indbygget kvittering og udgør en effektiv og ressourcebesparende tyverisikring, så butikken sparer personale til at tyverimærke varerne. Selv kassedamen kan RFID gøre overflødig. Hvis samtlige varer i butikken udstyres med RFID, skal kunderne blot passere en RFID-scanner ved udgangen, der modtager oplysninger om pris fra RFID-senderne på varerne i indkøbsvognen. Pengene kan trækkes automatisk via en tilsvarende radiosender indbygget i kreditkortet. RFID forventes at kunne nedsætte antallet af butiks- og lagertyverier med en fjerdedel og spare omkring 20 procent på lønningerne. Det har blandt andre it- og konsulentgiganten IBM anslået. Disse kontante fordele har både multinationale mærkevareproducenter og en række af verdensstørste dagligvarekoncerner fået øje på. Procter &Gamble, barbergrejproducenten Gilette, MasterCard og mange flere har kørt tests af RFID. Den engelske dagligvarekæde Tesco, amerikanske Wal-Mart og tyske Metro har taget skridtet videre og stiller krav til deres største vareleverandører om, at de fra næste år forsyner varesendingerne med RFID.

Men foreløbig ser det dog ud til, at RFID i de fleste tilfælde vil blive pillet af igen, når varerne ankommer til supermarkedernes baglokaler. Ønsket om også at introducere varer med RFID i selve butikken er stødt på folkelig modstand i et omfang, der er kommet bag på de fleste. Trusler om boykot, protestaktioner og underskriftindsamlinger tvang sidste år verdens største supermarkedskæde Wal-Mart i USA til at neddrosle sine planer om RFID. Tysklands største detailhandelkoncern Metro, der driver over 2300 supermarkeder og elektronikbutikker, måtte for nylig fjerne RFID fra sine kundekort, efter at aktivister havde fundet RFID-sendere skjult i kundekortene, og det italienske tøjfirma Benetton valgte sidste år at skrinlægge planer om at mærke tøjet med RFID, efter at forbrugere truede med at boykotte firmaets produkter.

SLAGSMÅL OM KONTROL.

Det internationale analysefirma Gartner med speciale i informationsteknologi anslår, at 44 procent af alle amerikanske forbrugere er imod RFID-teknologien og vil undgå supermarkeder, der bruger den, og at modstanden helt kan spænde ben for RFID. Problemet er, at når forbrugerne forlader butikken med RFID-sendere i indkøbsposen, vil RFIDsenderne med den eksisterende teknologi ufortrødent »tale« videre til enhver, der peger på den med en RFID-scanner. Dermed kan hvem som helst med en scanner i hånden aflure, hvad vi køber og spore vores færden. Mange modstandere kræver derfor RFID »dræbt«, når varen forlader butikken, men det er ikke nogen løsning, mener Stephan Engberg. »Kunderne vil blive presset til at acceptere RFID, fordi mange fordele vil være betinget af, at RFID ikke slås ihjel,« siger han. Stephan Engberg kritiserer kapitalinteresserne bag RFID for at ignorere borgernes ret til ikke at blive sporet, fordi der ligger enorme kommercielle muligheder i at opsamle informationer om kunderne via RFID. Ifølge Engberg tror udbyderne af RFID fejlagtigt, at de kan debattere frygtenfor overvågning væk. Han ser kun én holdbar løsning, nemlig at lade forbrugerne overtage kontrollen med RFID, så snart de overtager varen. Via firmaet Open Business Innovation har han været med til at udvikle og patentere en RFIDløsning, der gør det muligt at give forbrugeren kontrollen over RFID, så kunden kun kan spores, hvis hun selv ønsker det, eller hvis tungtvejende samfundsinteresser står på spil. Når kunden forlader butikken, går RFID på varerne i privacy mode - det vil sige, at de kun svarer kunden, og firmaet har samtidig udviklet en ny type Dankort, som kan håndtere kontrollen med RFID og udstyre kunderne i butikken med en slags lokale identiteter eller kundenumre, så informationer om vores handler, færden og betalinger ikke kan misbruges - end ikke af banken eller supermarkedet.

»Det er nødvendigt med denne type privatlivsfremmende teknologier, hvis vi skal sikre fordelene ved RFID uden at skabe et overvågningssamfund, « siger Stephan Engberg.

Han vurderer, at tilliden til informationssamfundet skrider langsomt, fordi lovgivningen ikke kan følge med til at beskytte mod de negative konsekvenser af den nye teknologi. Han glæder sig derfor over, at både EU og Videnskabsministeriet har peget på behovet for privatlivsfremmende teknologier.

VÆNNER OS TIL SPORING.

Jan Damsgaard, professor ved Center for Elektronisk Handel på Handelshøjskolen i København, mener også, forbrugerne skal have magten over RFID for at bevare privatlivets fred.

»RFID er virkelig smart, men åbner også for misbrug og krænkelse af privatlivets fred, og derfor bør man arbejde på løsninger, der sikrer, at RFID kun adlyder mig, når jeg har forladt butikken, hvor jeg har købt varen,« siger Jan Damsgaard.

Han tror dog ikke, at frygten for overvågning vil få danske forbrugere til at boykotte RFID:

»Her i landet stoler vi på, at lovgiverne har styr på det,« siger Jan Damsgaard. Det synspunkt deler lektor på IT-Højskolen, John Paulin, der arbejder med sporing og trådløse forbrugerservices. Han ser RFID som en revolution på linje med mobiltelefonen og forventer, at vi vil smide vores skepsis over for RFID over-bord, når vi indser, hvor store fordele teknologien giver.

»I dag bekymrer ingen sig over, at vi alle kan spores overalt via mobilen, og sådan vil det også gå med RFID. I det hele taget tror jeg, at vi vil smile lidt af snakken om big brother og overvågningssamfund, for vi vil se overvågningen som en sikkerhed,« siger han.

At danske forbrugere vil afholde sig fra boykot af RFID, håber Preben Mejer, leder af Innovation Lab Katrinebjerg, et rådgivningsfirma om fremtidens it. Preben Mejer, der også er udviklingsdi-rektør i TDC, er varm tilhænger af RFID og ef- terlyser en grundig debat om RFID for at undgå »amerikanske tilstande«. »I USA har koncerner som Wal-Mart forsømt at sikre en debat. De har bare presset på, og så er kæden hoppet af. Jeg håber, at vi herhjemme får en debat om moral og etik i forbindelse med RFID,« siger Preben Mejer. Han er overbevist om, at RFID gradvist vil bli- ve en del af forbrugernes hverdag både i butik- kerne og derhjemme.

PÅ VEJ HERHJEMME.

Foreløbig er brugen af RFID i Danmark begrænset og sporadisk. RFID- sendere findes på enkelte supermarkedsvarer som oksemørbrad, spiritus og CD'er, nogle biblio- teker anvender RFID, og en RFID-sender indgår også i debrobizzer,der giver bilister automatisk adgang til og betaling for at benytte broerne over Øresund og Storebælt. Chipsproducenten Kims har også eksperimenteret med mærkning af de- res produkter med RFID, men opgav i første om- gang på grund af tekniske problemer. Især på fødevareområdet er der dog grøde, når det gælder RFID. EU-Kommissionen har vedtaget nye skrappe regler om sporbarhed af fødevarer, som indebærer, at alle fødevarer, foder og dyr fra næste år skal kunne spores og identificeres gennem hele forsyningskæden, og her vil RFID være til nytte, for RFID kan spore en bøf hele vejen fra stalden til stegepanden.

På svineslagterikoncernen Danish Crowns nye topmoderne megaslagteri i Horsens kan grisen derfor spores via RFID, fra den ankommer, til den er slagtet og ligger udskåret i foliepakker med plast omkring. Hver gris udstyres ved ankomsten med et unikt identifikationsnummer via en RFID-sender, og efterhånden som grisen skæres i småstykker, sørger andre RFID-sendere for, at alle oplysninger om grisen og slagteprocessen gemmes i slagteriets database.

I Jysk - tidligere Jysk Sengetøjslager - har man også kik på RFID, men har ikke aktuelle planer om at introducere teknologien, oplyser sikkerhedschef Carsten Hougaard.

»RFID-teknologien åbner for en mængde muligheder som fx ekspedientløse kasser, men teknologien er endnu så ung, at vi ikke har besluttet, hvordan RFID-teknologien kan udnyttes til fordel for os og vores kunder. En bedre styring af logistikken og kontrollen af varerne fra leverandør gennem centrallagre til butikkerne virker som det mest oplagte sted at begynde, og på længere sigt kan man forestille sig, at registreringen og styringen af varer måske kan ske helt ned på hyldeniveau,« siger Carsten Hougaard.

I detailhandelskoncernen Coop ser sikkerhedschef Flemming Kvorning også muligheder i RFID i forhold til blandt andet fødevaresikkerhed. Han tror, at RFID vil være at finde på varer i både Coops butikker og hos konkurrenterne på et tidspunkt i fremtiden, men han tør heller ikke gætte på, hvornår det sker.

»RFID kan give større fødevaresikkerhed, bedre vareforsyning, mindre svind og effektiviseringsgevinster, så det er nok fremtidens teknologi, men vi behøver ikke at blive de første, der går i gang med RFID. Vi vil først se solide og dokumenterede testresultater, og vi vil også skele til, hvad andre detailhandelskoncerner gør herhjemme og andre steder i verden, og hvad deres erfaringer er,« siger Coops sikkerhedschef.