Skrald

Nej tak til gratis mad

Organisationer, der arbejder med at hjælpe de svageste grupper i samfundet, må ofte sige nej til mad fra private. Men ikke alle overholder reglerne.
Af Jakob Sejer Pedersen og Mette Iversen | Foto: Purestock | 9. februar 2011
spaghetti med tomatsovs
Gennem de senere år er reglerne for håndtering af mad blevet skærpet, hvorfor flere institutioner siger nej tak til generøse tilbud fra hjælpsomme virksomheder med overskud af mad.

Bryder reglerne

»Det er på en måde ærgerligt, men på den anden side vil vi jo nødigt have, at nogen bliver syge. Der er helt klare regler om, hvor lang tid mad, der er forberedt, må være undervejs til os,« forklarer June Baasch.

Men i modsætning til de mange private tilbud til svage grupper, der er afhængige af offentlig støtte og private bidrag, har Aktivitetscentret et budget fra kommunen at arbejde med.

Spis på eget ansvar

Samvirke har talt med flere private organisationer, som en gang imellem ikke kan lade være med at sige ja tak, når private virksomheder ringer og tilbyder at sende eksempelvis smørrebrød.

»Så stiller vi det ud til brugerne. Men selvfølgelig gør vi meget ud af at fortælle, at det er på eget ansvar,« fortællere lederen af en organisation i hovedstaden, som ikke ønsker at stå frem.

»Vi er jo underlagt en masse regler, så jeg er lidt nervøs for, om myndighederne kommer rendende, hvis du skriver, hvem vi er,« siger hun.

Både de private og kommunale regioner får også tilbud, som de efter reglerne kan tage imod. Senest modtog Aktivitetscentret en ladning helt nye dyner.

LÆS SENESTE SAMVIRKE