Mælk i poser er miljøvenlig emballage

Mælkekartonen har været dominerende mælkeemballage i 40 år

Glasflasker, poser eller karton med og uden skruelåg - du kan sikkert huske, hvordan mælken så ud, da du var barn. I Danmark drikker vi mere end 90 liter i gennemsnit om året – stor som lille.

Siden mælkemand og retur-mælkeflasker blev afskaffet for mere end 40 år siden, har mælkekartonen været den dominerende mælkeemballage. En enkelt gang har en stor plasticdunk med halvanden af de hvide liter forsøgt at fortrænge kartonen fra scenen, men kartonen var og er favoritten – én liter passer til den danske husholdning, og den firkantede papkarton er som skabt til pladsen i køleskabslågen.

Poser igen

En ny emballage er dog på vej. Eller måske er det nærmere en genfødsel. For på det lille Osted Mejeri på Midtsjælland tappes al mælk nu på plasticposer fra svenske Ecolean.

I 1970’erne eksperimenterede enkelte mejerier også med at levere mælk i poser, som skulle stå i kander i køleskabet hos forbrugeren. Men poserne slog aldrig rigtigt an – emballagen var besværlig at hælde af, og ofte endte mere mælk som sjatter i køleskabet end i glasset.

De nye poser er dog markant bedre til at holde mælken indenbords på grund af bunden, som altid vil være en flade på et par kvadratcentimeter, fortæller Louise Hobroh fra Ecolean.
»Mælken kan stå op i køleskabet, selvom den er åbnet. Jo mere man drikker af mælken, jo længere ned i plasticposen flyttes tyngdepunktet, så den står stadig stabilt, selvom der kun er en deciliter tilbage.«

På tappemaskinen på mejeriet fyldes der luft i et lille håndtag i den ene side af posen. Håndtaget gør emballagen stabil, og samtidig får mælkeposen en hank, som gør det nemt at hælde. Posen bliver faktisk end kande.

I de seneste år har danskerne været vant til mælk med skruelåg, så mælken kan åbnes, lukkes og åbnes igen. Men posen fra Ecolean har ingen lukkefunktion, når først den er åbnet.

»Men så længe der er luft i hanken, lukker posen sig selv. Mælken holder sig lige så frisk i en pose, som den gør i en karton,« siger Louise Hobroh.

Mælkeposerne er lavet af kalk

Poserne ankommer til mejeriet på store ruller. Udstandset og næsten færdige til at fylde med mælk, sidder poserne side om side i den færdige plasticfilm. Emballagen er forholdsvis enkel – kun tre ting indgår i opskriften på de bløde poser. Yderst findes plastictypen PP, som står for polypropylen og inderst polyethylen, som forkortes PE.

Polyethylenen er en særlig stærk og beskyttende overflade, som sikrer, at mælken ikke tager smag af emballagen omkring den. Men udover de to plastictyper indeholder poserne også kalk, som farver emballagen, og gør plasten stivere og øger holdbarheden. 40 procent af posen består af kalk.

»Kalk er en af de naturressourcer, som er stort set uendelige. Plastictyperne, vi har valgt, er de mest harmløse, der findes. Miljøbelastningen ved vores emballager er kun halvdelen af den, der sker ved produktion af traditionelle mælkekartoner,« siger Louise Hobroh.

Miljøfordelene ved plastickartonerne skyldes blandt andet, at kartonerne er forholdsvis lette og fylder mindre – en plastickarton vejer bare 16 gram, hvorimod de almindelige kartoner med skruelåg vejer 37 gram. At kartonerne samtidig fylder mindre, betyder at der spares på transporten.

Også vandforbruget i den samlede produktion er markant lavere: 100.000 plastemballager forbruger fire m3 vand i produktionen, det samme antal kartoner bruger 280 m3 vand. Endeligt er CO2-udslippet opgjort fra vugge til grav 60 procent af udslippet ved en traditionel karton.

Udover mælk er det også muligt at tappe yoghurt i de bløde kartoner, og på morgenbordet har det en særlig fordel. I en almindelig karton kan op til en hel deciliter eller 10 procent af yoghurten sidde fast op ad siderne og være umulig at få ud. En plastickarton kan klemmes og madspildet bliver minimalt.