Læsning er bevidsthedsudvidende
»Litteratur er en unik adgang til andre menneskers oplevelse af verden. Den gør, at vi kan forestille os andres bevidsthed,« siger Mette Steenberg, som er antropolog og litteraturforsker.
Læser vi meget, oplever vi, at der er lige så mange synspunkter, som der er mennesker. Derfor kan litteratur være med til at nuancere vores syn på verden. For som du sidder der i yndlingsstolen med din bog, bliver du frivilligt »tvunget« til at forstå og se verden fra et andet menneskes synspunkt. Og det kan vi alle, ifølge Mette Steenberg, drage nytte af. Også når vi har slukket læselampen.
Læs og kend dig selv
Når vi befinder os i bøgernes univers, er det ikke kun vores medmennesker, vi lærer at kende og forstå, men også os selv. Psykolog Niels Møller holder foredrag på landets biblioteker om litteratur og læselyst. Han mener, ligesom Mette Steenberg, at litteraturen har meget at lære os:
»Når vi læser, glemmer vi os selv, måske netop for at finde os selv,« fortæller han.
Tilbagetrukket i lænestolens tryghed kan vi ifølge Niels Møller uden indsats deltage i handlinger, tanker og følelser – som vi måske aldrig ville komme i nærheden af i virkeligheden. Derfor giver bøgerne os mulighed for at »leve på kanten« af os selv. For når vi indlever os, kan litteraturen udfordre os i det, vi står for, det, vi tillader os selv at være og gøre – uden at vi mister noget af os selv.
»I den forstand kan litteratur lære os meget – den kan få os til at se nye ting, formulere ubevidste tanker og følelser, få aha-oplevelser, ja sågar give livet en ny retning,« forklarer Niels Møller. »Netop derfor giver læsning og litteratur uudtømmelige muligheder for selvrefleksion og -udvikling.«
Sådan får du en god læseoplevelse:
Læs langsomt
Giv bogen og handlingen tid til at folde sig ud
Læs ikke efter skjulte budskaber
Start ikke med at kategorisere bogen som god eller dårlig
Lad dig rive med, og lad dig forføre
Lyt til det, bogen siger, og prøv at lægge mærke til, hvordan den siger det
Læs det, du har lyst til, når du har lyst til det
Kilde: Signe Pallisgaard, litteraturkonsulent
Læsning er voksenleg
Man behøver blot at kaste et blik på legende børn for at få en ide om, hvad litteraturen har at tilbyde voksne mennesker. For leg og læsning minder om hinanden. I begge tilfælde skaber vi universer ved hjælp af vores forestillingsevne.
»Børn skaber en indre verden i den ydre verden, når de leger. Et område mellem fantasi og virkelighed. Sådan er det også, når man læser. I litteratur opstår der noget mellem dig og værket, altså noget tredje mellem de skrevne ord og din læsning – ofte beskrevet som »et potentielt rum« – der hvor kreativiteten skabes,« siger Niels Møller.
Når vi læser og lever os ind i bøgernes univers, træner vi vores kreativtet. Så når vi igen rejser os fra lænestolen, har vi trænet vores kreativitet, udvidet vores forståelse for andre mennesker og lært os selv lidt bedre at kende.










Emballageløs butik i London
Min gamle ABC - find din egen læsebog
Verdens mest solgte bil
Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet
Påskelammet på bordet og marken
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis
Patienter med pels
Se mit elskede køkkenredskab
Dankortets historie
Undgå mus i dit hus












Andre kommenterer på
Sådan skider du i skoven 9
Skal skoene af? Det er spørgsmålet 56
Sådan fjerner du en indtørret rødvinsplet 9
10 ting du kan bruge bagepulver til 16
Prøv en supernem citronfromage og smelt husblassen i mikrobølgeovnen 4