Kvinde kend din bil

Mød mekanikeren med de sorte hænder

Joe Jensens stemme gjalder ned gennem det store autoværksted, der ligner en gammel sportshal: »Hey, herovre!«
Hans hænder er sorte. Han er mekaniker.
Fem biler hænger og svæver nogle meter oppe i luften. Deres motorhjelme står åbne, og hist og her mangler et hjul. Fuglene kvidrer uden for, hvor solen brager ned. En kvinde træder ind i værkstedet og misser med øjnene for bedre at kunne se i den lidt dunkle belysning. Dorte Mathiesen er 37 år og har fået kørekort for halvandet år siden, og nu har hun tilmeldt sig FOF’s aftenskolehold nr. 41100 med titlen: Kvinde kend din bil.

En bil skal få en fra a til b i tørvejr

»Jeg kunne godt tænke mig at lære lidt om maskinrummet,« siger Dorte Mathiesen, der er økonom til daglig og kører en Kia fra 1998.
Da hun tog kørekort, havde de ikke kølerhjelmen åben en eneste gang, så hendes far måtte vise hende, hvor sprinklervæsken skulle hældes på, og nu vil hun gerne bygge lidt oven på den viden.
Mekaniker Joe Jensen serverer en termokande med kaffe og en ramme med colaer.
»En bil skal få dig fra a til b i tørvejr. Det er det, det drejer sig om og ikke så meget andet,« siger han, og så opfordrer han os alle sammen til at læse på lektien.

Læs manualen det hjælper

»Der er stort set ikke andre end min mor, der læser manualen til deres bil. Men det vil jeg virkelig råde jer til.«
Han spørger, om vi har haft vinterdæk på i vinter. Det har vi. Og de sidder stadig på, selv om vi er et godt stykke inde i april. De skal skiftes, får vi at vide.
»Den magiske grænse går ved syv plus grader. Hvis du kører på vinterdæk om sommeren, så smuldrer de væk.«
Han peger på dækket og viser, at der står en masse tal. Når vi skal købe nye,  skal vi kigge efter det tal, der hedder tread wear, der er et tal mellem 280-400. Jo højere tal, jo længere kan dækket holde.
»Dæk er en jungle. Der findes hundredevis af forskellige mærker, men de er alle sammen lavet af tre store producenter. I bliver nødt til at spørge jer til råds hos jeres mekaniker,« siger Joe Jensen.

Dæk kan lappes

Vi prøver også at måle dæktryk. Det står inde i klappen til benzindækslet, hvor meget luft der skal være i hjulene. Tallene er lidt forskellige for for- og baghjul, og der står også, at der skal være lidt mere luft i dækkene, hvis der er meget læs på bilen.
Dorte Mathiesens bil taber luft på det ene forhjul, og Joe Jensen siger, at det kan være fordi, der er gået et søm eller noget andet igennem dækket. Men det kan lappes.
»Nogle mekanikere vil ikke lappe dæk, men det kan altså godt betale sig,« siger Joe Jensen. Det er kun, hvis man har kørt rundt på et fladt dæk, at det skal skiftes, for så er der eksplosionsfare, siger han.

Han klapper på fælgene inde i hjulet og siger: »Fælge er ren kosmetik. De virker lige godt uanset, om de er lavet af jern eller aluminium. Men dem af aluminium får nemt skader, kræver ekstra rengøring og tåler dårligt vejrsalt om vinteren og sol om sommeren.«
»Til gengæld ser de ret flotte ud.«
Han spørger os, hvor langt vores biler har kørt, og hvor langt de kører på literen. Flere af os aner det ikke. Men det er åbenbart meget godt at vide, for så kan vi holde øje med, om bilen bliver ved med at køre lige langt på literen, da det er et sundhedstegn.

Biler har sikringer

»Ved I, hvad det her er?« spørger Joe Jensen og tager en lille rød plasticdims med to metalben op ad lommen.
»Er det noget til at måle, hvor dybe rillerne er i dækket,« spørger en af kvinderne.
Det er det ikke. Det er en sikring, og Joe Jensen har lommen fyldt med dem i alle mulige farver og med forskellige ampere.

Marianne Tolstrup ser på sikringerne og siger, at hun allerede er på vej til mekaniker bare ved tanken om sikringer. Hun er økonom ligesom Dorte Mathiesen, og hun er kommet for at blive bedre til at forebygge problemer med bilen.

»Der er ikke nogen mand i huset til at tage sig af bilproblemerne. Så jeg vil gerne lære at lytte efter mislyde, så jeg kan køre til mekanikeren, før det bliver for dyrt,« siger hun.
Joe Jensen forklarer, at hvis loftlys, sprinkler, aircondition, elbagrude eller noget af lyset på bilen ikke virker, så kan det være en sikring, der er gået.
Og sikringer er overraskende nemme at skifte. Igen skal man kigge i manualen for at se, hvor sikringsskabet i ens bil sidder og for at finde en oversigt over, hvilke sikringer, der hører til hvad.

Hvad gemmer der sig under kølerhjelmen?

Under kølerhjelmen på Dorte Mathiesens bil sidder der en sort boks, hvor der står fuse og relay. Man kan nemt knappe det sorte låg af, og hernede sidder en masse farvestrålende sikringer. Der sidder også en lille hvid tøjklemmelignende tang, man kan bruge til at tage sikringerne op med.

Bilen skal være slukket, når man skifter sikringer, får vi at vide. Dorte kniber om en af de røde sikringer og tager den op. Der står 10 på den. Man kan se, at den ikke er sprunget, fordi der går et ubrudt sølvfarvet bånd gennem det røde plastic. Hvis det var knækket, ville den være sprunget. Hun sætter den fast igen med fingrene, det er nemmere end med den lille tang, og vores mekaniker forsikrer os om, at vi ikke kan få stød af det.

Man kan købe sikringer til bilen på de fleste tankstationer eller hos isenkræmmeren. Og så længe man sørger for kun at skifte en sikring ud med en med samme tal på, så gør man ingen skade.
Joe Jensen fortæller også, at når GPS’en »går i stykker«, så er det ofte bare en sikring i cigartænderen, der er gået. Og så får GPS’en ingen strøm.

Sorte mekanikere

Karen Magrethe Larsen, der har en ny Seat Ibiza ecomotive og arbejder som handicapledsager, spørger, om man godt kan være sikker på, at en mekaniker, der er uddannet i udlandet, er lige så god, som en der er uddannet herhjemme.
»De lærer noget andet end os,« siger Joe Jensen og fortæller om sin kollega, der er uddannet i Pakistan. Uddannelsen bestod for eksempel af, at 10 mekanikerlærlinge blev kørt op på et bjerg med delene til en bil, værktøj, en manual, nogle tæpper og en madpakke, og så fik de at vide, at de skulle samle bilen, og når den kunne køre ned af bjerget, så havde de fri. Det kunne godt tage flere dage.

Vi griner, og Joe forklarer, hvordan den samme mekaniker i dag kan splitte en bil ad i tusind dele på ingen tid og samle den igen lige så hurtigt.
Joe Jensen fortæller, at han er den eneste »skinke på kebabfabrikken«, det vil sige den eneste med hvid hud, der er ansat i værkstedet, og det er ikke en tilfældighed.

»De havde brug for et hvidt fjæs,« siger han og forklarer, at hans tre chefer alle sammen er brune i huden, og det skræmte kunderne væk. Folk var usikre på, om det var et ordentligt værksted, hvor mekanikerne var uddannet i Danmark.
»Mine tre chefer her på værkstedet er alle uddannet i Danmark, og den ene af dem har endda fået sølvmedalje,« fortæller Joe Jensen.

Hvilken farve har plus egentlig?

Til sidst viser Joe os, hvordan vi får liv i en bil, der mangler strøm.

»Man skal bruge et sæt startkabler, hvor det ene er rødt, og det andet er sort. Rød er plus, og sort er minus.«

De to økonomer stejler ved den oplysning.

»Det er jo lige omvendt i vores verden. Her er røde tal minus, og plus er sort,« siger Marianne Tolstrup.

Når kablerne er korrekt monteret – plus til plus og minus til minus – kan man forhåbentlig starte sin bil.

Da jeg fire timer senere parkerer min Skoda foran vores lejlighed, stikker jeg hånden ned i sidelommen af døren og fisker manualen frem. Den kommer med op på natbordet til godnatlæsning.