Kontaktlinser er ultratynde stykker plastik, der får os til at se skarpt

14 % af danskerne bruger kontaktlinser

Tandbørstning, vand i hovedet – og i med kontaktlinserne. For rigtigt mange danskere er de ultratynde kontaktlinser en del af rutinen hver dag. De små stykker plastik sættes fast på øjnene, og pludselig bliver morgenens slørede blik afløst af et skarpt syn. 770.000 danskere bruger kontaktlinser, der findes i varianter, som holder en enkelt dag, to uger eller en måned. Når først kontaktlinserne er i øjet, kan de ikke mærkes og næsten ikke ses.

Da kontaktlinserne blev opfundet, var komforten ikke helt så høj – eller udbredelsen særligt stor. De første linser var af glas og egentlig en videreudvikling af glasøjet, fortæller Ole Ravn, der er master i optometri og underviser kommende optometrister:

»Først i 1970 bliver de helt bløde kontaktlinser, som vi kender i dag, almindelige,« fortæller Ole Ravn.

Bløde kontaktlinser blev opfundet i Prag

De bløde kontaktlinser er resultatet af en opfindelse, som den tjekkoslovakiske professor i kemi, Otto Wichterle, gør. Han opfinder plastmaterialet HEMA, som er blødt, gennemsigtigt og kan suge vand til sig. Da han mister støtten på universitetet i Prag, hvor han er ansat, arbejder han videre derhjemme med sønnens mecano-sæt og en grammofonafspiller som arbejdsredskaber. Han udvikler kontaktlinser til stærkt nærsynede, og han sælger patentet til et amerikansk firma i 1971.

»De bløde kontaktlinser har den store fordel, at de tilpasser sig øjet. Uanset øjets form vil kontaktlinsen altid have den styrke, den er lavet til. De bløde kontaktlinser kan optage vand, og mellem halvdelen og en tredjedel af indholdet er vand, hvilket gør dem meget behagelige at have på,« siger Ole Ravn. 

Kontaktlinserne støbes enkeltvis

Produktionen af kontaktlinser foregår på fabrikker, der umiddelbart minder om steder, der producerer lægemidler. Tidligere støbte man klumper af plastik, som kontaktlinsen blev drejet og slebet ud af ved hjælp af en diamant. I dag bliver hovedparten af kontaktlinserne støbt enkeltvis i små forme, fortæller Ole Ravn.

»Materialet til kontaktlinserne bliver sprøjtet ind i de små forme under højt tryk. Når kontaktlinserne har fået form, lægges de i vand, som linsen optager. Endeligt pakkes linserne og varmebehandles for at gøre pakningerne sterile,« siger Ole Ravn.

Kontaktlinsernes primære materiale er stadig plastik, men i dag er der i blandet silikone i, det er er med til at øge iltgennemtrængningen. Når ilt kan passere ind til og ud fra øjet, bliver øjet mindre generet, og linserne er behageligere at have på.

Linserne buer ind eller ud lige som briller

Går man tæt på en brillebruger, vil man ved at se på brillerne kunne afgøre, om vedkommende er langsynet eller nærsynet. Buer glassene ud af, er brillebæreren langsynet. Det kaldes konvekse glas. Buer glasset ind mod midten – de konkave glas – er vedkommende nærsynet. Buerne i glassene er med til at dirigere synets brydning, så man ser skarp. Samme princip gælder kontaktlinserne, selvom de i dag kun er 0,03 millimeter tykke.

»Det er forskellen i krumningen mellem forsiden og bagsiden af linsen, der gør forskellen på styrken. Kontaktlinser har samtidig den fordel, at de tilpasser sig øjet, så selvom vores øjne ikke fysisk har samme form, vil vi godt kunne bruge samme kontaktlinser. Forholdet mellem forsiden og bagsiden er konstant, uanset øjets form,« siger Ole Ravn.

Læsebriller indbygget i kontaktlinserne

Inden for de seneste 30 år er der kommet linser, der kan rette bygningsfejl og kontaktlinser, der kan erstatte briller med glidende overgang. I briller med glidende overgang er den nederste del til, når man skal fokusere på ting, der er tæt på. Samme løsning kan man ikke helt lave med kontaktlinser, fortæller Ole Ravn:

»Man kan ikke flytte blikket på samme måde i kontaktlinserne, så kontaktlinser med to styrker laves ved, at man har den ene styrke i midten af ringen, den anden yderst. Man får ikke helt så knivskarpt syn, som hvis man har to forskellige briller, men mange bliver glade for, at de med én kontaktlinse kan se godt både på afstand, og når de læser.«