Vi køber modetøj, fordi vi har brug for at føle os rigere og frækkere

Mads Nørgaard, designer:
Hvor meget tænker du på miljøet, når du køber tøj?
Jeg tænker rigtig meget på miljøet, men mest når jeg køber mad. Mode er jo noget upraktisk og ufornuftigt noget - vi køber ikke modetøj, fordi vi fryser eller har behov for det. Vi køber det, fordi vi har brug for at føle os rigere og frækkere.
Hvor vigtigt er det, at tøjet er produceret af økologisk bomuld?
Hvis jeg kan kombinere det med noget, der også er smart, og som udfordrer mig, så er det rigtigt godt. Men kedeligt tøj bliver ikke lækkert, bare fordi det er økologisk.
Hvor meget økologisk tøj har du i dit klædeskab?
Der er ikke meget. Jeg har lanceret en økologisk undertøjskollektion til herrer, som jeg også selv bruger. Og så er der Blomsten-mærkede T-shirts i min kollektion, og de er også i mit klædeskab.
Hvor let/svært synes du, det er at finde økologisk tøj?
Det er svært. Selv om der kommer mere af det, og rigtig mange gerne vil lave økologisk tøj, så er det stadig svært at finde. Især hvis det også skal være frækt og lækkert.
Hvad er vigtigst – smart eller miljørigtigt produceret?
Helt klart, at tøjet er smart. Tøj skal give følelsen af forførelse, fortabelse og sex. Problemet for det økologiske tøj er jo, at vi ikke kan se på det, at det er økologisk. Derfor er der heller ikke så meget statement i at købe økologisk tøj.
Hvordan tror du, at fremtiden ser ud for det økologiske tøj?
Jeg tror bestemt, at det har en stor fremtid, men det kræver, at det er tilgængeligt – ligesom fødevarerne, som vi også kan købe økologiske i Netto eller Fakta. Det giver god mening for mig at lave økologisk undertøj til mænd, fordi der har været så meget debat om mænds dårlige sædkvalitet. Vi får vores tøj produceret i Europa for at sikre, at arbejdsforholdene er gode for de ansatte. For det handler om andet og mere end økologi.
Hvornår køber du tøj med god samvittighed?
Hver gang jeg handler. Jeg køber altid med en vis grad af stolthed. Hvornår køber du tøj med dårlig samvittighed? Jeg har sjældent dårlig samvittighed i det hele taget. Det er spild af tid og en skidt fornemmelse. Så jeg køber, hvad jeg vil, og beslutter mig for ikke at have dårlig samvittighed.
Køber du økologiske fødevarer? Hvilke?
Så meget som muligt af mine fødevarer er økologiske. Vi får for eksempel vores grøntsager fra Årstiderne. Jeg føler mig meget sundere, når jeg spiser økologisk, og bilder også mig selv ind, at det smager bedre.













10 ting, du aldrig må give din hund
Patienter med pels
14 eksotiske rejsemål i Danmark
12 retter til en lækker julebrunch
Kuriøse slikbutikker
Se mit elskede køkkenredskab
Brillemoden gennem tiderne
5 af Danmarks bedste kassedamer
Verdens mest solgte bil
Undgå at blive syg af grillmaden











Andre kommenterer på
Se en ko blive slagtet på Århus Slagtehus 21
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 100
Læsernes råd - det kan du bruge pastarester til 16
Læsernes gode råd - Hvad gør du for at fjerne smerten? 38
Sådan køber du økologisk og sparer penge 8