Københavnerne cykler mest
I København cykler man længere og længere, selvom man i resten af landet
stadig oftere vælger cyklen fra. Dermed beviser byen, at en målrettet
indsats kan vende vinden på cykelstierne.
I 2008 blev der i
København i gennemsnit cyklet 1,17 mio. kilometer på en hverdag. Det er
en stigning på mere end en fjerdedel på 10 år. I samme periode har hele
landet oplevet et fald på 4 % i cyklismen.
Når Københavnerne
cykler stadig mere, er det fordi byen satser på de tohjulede, når man
planlægger infrastruktur og parkeringsforhold, siger Jens Troelsen,
lektor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
For
mens København triller derudaf, har Århus efter mange års tilbagegang,
kun set en beskeden fremgang på omkring fem procent i perioden 1998 –
2006.
»Det beviser, at det kan betale sig at satse på cyklerne.
For der er ikke lavet nævneværdige tiltag i Århus. Men det er der
derimod i København og Odense. Ser man på Odense, så lykkedes det at
skabe en fremgang på 20 % i cyklismen på blot fire år fra 1999 til
2003,« siger Jens Troelsen.
MENTALE BARRIERER
En af de største barrierer for at cykle er, ifølge Jens Troelsen, folks
vaner. Her er sundhedsfordelene ved cykling et stærkt argument. Men
først skal folk føle sig trygge og velkomne på byens cykelstier,
forklarer han.
»Den største blokade er inde i folks hoveder.
Specielt for inkarnerede bilister er det følelsen af utryghed i
trafikken, der afholder dem fra at cykle. Derfor kan små tiltag som at
trække cykelstierne op med blå gennem krydset betyde meget. Dermed
signalerer man nemlig, at byen tilgodeser cyklister,« siger han.
Og,
når først folk har fået smag for at cykle, vil mange familier opdage,
at de faktisk sparer tid ved at stille bilen, siger han.
»Hvis
man cykler til daglig, så vinder man jo faktisk tid i en travl familie.
Man skal ikke nødvendigvis finde løbeskoene frem, når man kommer hjem.
Man får jo sin motion ved at cykle,« siger Jens Troelsen.
DE FLESTE TURE ER MEGET KORTE
Jens Troelsen mener, at der stadig er masser af ture som danskerne med
fordel kunne cykle. Han peger på, at de fleste ture som danskerne kører,
er meget korte.
»Halvdelen af alle ture i Danmark er jo under
tre kilometer. Blandt de ture er det kun en fjerdedel, der foregår på
cykel. Så der er et kæmpe potentiale for at fremme cyklismen,« siger han
og tilføjer, at der skal handling til, hvis ikke man vil tabe næste
generation på gulvet.










Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Parcelhuslivet bag hækken i Skjoldhøjparken uden for Aarhus
Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet
De 10 mest solgte bøger i 2010
Undgå at blive syg af grillmaden
Kuriøse slikbutikker
Min gamle ABC - find din egen læsebog
10 gode julefilm til børn
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis
10 gratis børnefornøjelser i København











Andre kommenterer på
Sådan køber du økologisk og sparer penge 8
10 Tips: Sådan undgår du salt i din mad 5
Medicinfri smertebehandling 8
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis 6
Lav dit eget kryddersalt 5