Køb af bøger har ændret sig
Bøger fra supermarkedet er spontane
”Du køber af bogen af lyst, ligesom når du ser et stykke tøj du godt kan lide,” siger Tove Arendt Rasmussen, der er lektor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og har forsket i danskernes medieforbrug, med henvisning til at bogen i højere grad er blevet en forbrugsvare og en del af shopping kulturen.
Udviklingen skal ifølge Tove Arendt Rasmussen ses i lyset af, at supermarkederne på ti år har løftet deres andel af bogsalget fra 8 % i 2001 til 21 % i 2011, og det har også medført et højere antal af spontane bogkøb.
”Når man køber en bog i et supermarked eller kiosk, er det noget som er ikke planlagt, og altså et spontant bogkøb,” siger hun, og fortsætter:
”Og det er jo en anderledes voldsom måde, at bruge bøger på, fordi bøger jo historisk eller traditionelt har været en del af vores kultur. De har haft en vis dannelsesværdi. Bøger har været noget, som er solgt i boghandlen og noget man planlagde at købe - måske ligefrem sparede op til. I dag hvor vores indkomst er så høj, har man råd til at købe bøger uden at læse dem.”
Købet er vigtigere end bogen
Der er aldrig blevet solgt så mange bøger som nu, mens vores læselyst ikke er fuldt med kurven op. Det resulterer i, at en masse bøger blot ender med at ligge fremme eller stå på reolen i de danske hjem som pynt. Noget, som til dels skal tilskrives shopping kulturen.
”Når vi snakker om at shoppe, så shopper vi jo fordi vi har lyst. Og meget af fornøjelsen ved shopping ligger i selve købet. Når man køber en bog spontant i et supermarked, er der en sandsynlighed for, når man kommer hjem, at man ikke har brug for den alligevel,” siger hun, og peger på at bogen dog trods sin faldende status, stadig har så meget signalværdi, at det også spiller ind hos forbrugerne.
”En reol uden bøger virker måske stadig lidt tom. Selvom dannelsesværdien langt hen af vejen er forsvundet, signalerer en reol med bøger, at der er nogle i hjemmet som læser, og det kan stadig godt have en vis social signalværdi.”











Guide til de rigtige drinksglas
10 gratis fornøjelser på Bornholm
5 fedtstoffer du kan bage og stege med
Her er børnemenuerne, du skal undgå
Til perlepladeworkshop på Istedgade
Se de skøreste aldersgrænser
10 gratis fornøjelser i København
10 gratis fornøjelser i Nordjylland
10 gratis fornøjelser i Nordsjælland
5 ting du aldrig må slukke med vand














Kommenter artiklen