Fly

Kan lufthavnens toldfri priser matche Matas, Fakta og Netto?

Når man efter sikkerhedstjekket endelig har fået overtøj, bælter og sko på igen, venter feriens første fristelse lige rundt om hjørnet - et bugnende »tax-free-eldorado« af parfume, kosmetik, slik og spiritus. Men er der egentlig så meget at spare? Samvirke.dk har sat lup på priserne i lufthavnene i København og Billund.
Af Rie Jerichow | Foto: Arne V. Petersen | 26. juni 2010

Priser i lufthavnen er lavere

Den er god nok. Der er faktisk penge at spare ved at handle i de såkaldte »tax-free« butikker i lufthavnen. For selv om de ikke er spor »tax-free«, når man rejser inden for EU, viser en stikprøve, som Samvirke.dk har foretaget, at priser på parfume og kosmetik generelt er væsentligt lavere i lufthavnene end i dagligvarebutikkerne.

Tax-free spirituspriser er billigst i lufthavnen

Spiritus, som man dog kun kan købe i lufthavnen, når man rejser uden for EU, er også billigere. Selv når der er tilbud på spiritus i supermarkederne, kan priserne ikke konkurrere med de ægte tax-free priser.

Supermarkedets sliktilbud ofte billigere

Slik og søde sager er der, hvor der er  mindst at spare. Generelt er lufthavnen billigere, men man skal også typisk købe meget store portioner. Et godt tilbud i supermarkedet kan sagtens vise sig at matche lufthavnens priser.

Alle varer kan dog være endnu billigere i luften eller på ankomstdestinationen, så det bedste råd er: Se dig godt for!

Dufte





Giorgio Armani Acqua Di Gio Homme EdT 50 ml
Matas: 435,00 kr.
Tax-free, København: 348,00 kr.
Besparelse i lufthavnen: 87 kr. - 20 pct.

Dolce & Gabana Light Blue Pour Femme EdT 50 ml
Matas: 495 kr.
Tax-free, København: 393 kr.
Besparelse i lufthavnen: 102 kr. - 21 pct.

DKNY Donna Karen Red Delicious EdP 50 ml
Matas: 410 kr.
Billund: 280 kr.
Besparelse i lufthavnen: 130 kr. - 31 pct.

Hudpleje


Piz Buin, Tan Intensifier Lotion SPF 6 150ml
Matas: 130 kr.
Tax-free, København: 100 kr.
Besparelse i lufthavnen: 30 kr. - 23 pct.

Piz Buin, After Sun Cooling Spray 200 ml
Matas: 95 kr.
Billund: 79 kr.
Besparelse i lufthavnen: 16 kr. - 17 pct.

Biotherm Lait Corporel Anti-Desséchant 400 ml
Matas: 175 kr.
Tax-free:, København 139 kr.
Besparelse i lufthavnen: 36 kr. - 21 pct.

Slik og chokolade


Toms Guldkarameller
Fakta, 150 g: 19,60 kr. Omregnet til 450 g: 59 kr.
Tax-free, Billund, 450 g: 46 kr.
Besparelse i lufthavnen: 13 kr. - 22 pct.

Werthers Original
Fakta, 135 g: 16,95 kr. Omregnet til 220 g: 27,50 kr.
Tax-free, Billund, 220 g: 25 kr.
Besparelse i lufthavnen: 2,50 kr. - 9 pct.

Bonbon, Lossepladsen
Netto, tilbud, 400 g: 25 kr. Omregnet til 350 g: 22 kr.
Tax-free, Billund, 350 g: 30 kr.
Dyrere i lufthavnen: 8 kr. - Plus 27 pct.

Ved rejser uden for EU


Spiritus


Beefeater Gin, 1 liter
Føtex, Brugsen, 0,7 liter tilbud: 99,95 - literpris: 143 kr.
Tax-free, Billund, 1 liter: 99 kr.
Besparelse i lufthavnen: 44 kr. - 31 pct.

Whisky Scotch, Ballantine's Finest 1 liter SuperBest, Brugsen, tilbud, 0,7 liter: 109,95 kr. - literpris: 157 kr.
Tax-free, København, 1 liter: 125 kr.
Besparelse i lufthavnen: 32 kr. - 20 pct.

Aalborg Taffel Akvavit 1 liter
Kvickly, tilbud, 0,7 liter: 79,95 kr. - literpris: 114 kr.
Tax-free, København 1 liter: 109 kr.
Besparelse i lufthavnen: 5 kr. - 4 pct.

Priserne er indhentet 6. og 7. juni 2010.

LÆS SENESTE SAMVIRKE