Samvirke front page
Halvdelen af danskerne venter til den sidste uge op til jul med at anskaffe sig årets juletræ. Først mellem den 15. og 22. december køber 53 procent af danskerne juletræ, viser tal fra FDB analyse.
Hos Abildgaardens juletræer i Smørum på Sjælland fortæller juletræshandler Erik Hansen, at nordmannsgrantræet er det mest solgte.
»Sådan var det ikke for 20 år siden, da var det rødgranen, som folk ville have. Og de ældre kunder vælger stadig rødgran,« siger Erik Hansen.
Kun syv procent af danskerne køber et økologisk juletræ, viser tallene fra FDB Analyse.
Når juletræet bliver båret ind i stuen, er den i langt de fleste hjem for længst pyntet op til jul. 54 procent af danskerne julepynter i den første uge af december.
Julehjerterne, nisserne og andet pynt er i godt en fjerdel af de danske hjem gået i arv. Hos lige så mange er pynten hjemmelavet, mens 34 procent af danskerne køber ny julepynt.
Når træet så til sidst skal tændes, sker det i de fleste hjem – 53 procent – med levende stearinlys. 41 procent sætter stikket i og lyser op med elektrisk lys.
Andre kommenterer på
På vej til tandlægen i Polen 4
Her skal postkassen stå: Landejendom 10
Skal skoene af? Det er spørgsmålet 50
Gå i banken og gør en forskel 4
Hvad vil du bruge 1 million kroner til? 385