Hund

Hundeejerne vil ha’ særligt tilbehør

En all-round-børste er ikke nok. Danske hundeejere vil have tilbehør og foder, som passer specifikt til hunderacen.
Af Kristian Herlufsen Foto: Nicky Bonne | 10. maj 2010
Hundeejere bruger gerne hundredevis af kroner på legetøj til deres kæledyr

Særlige børster, en personlig madskål og foder, der passer præcis til hundens race og alder hitter hos danskerne, fortæller Jan Sørensen, der er i direktør i Petworld, der er en kæde af butikker med dyreudstyr.

Personligt udstyr

Udstyret bliver personaliseret – nu er det ikke længere nok med en børste til at frisere hundens pels, i stedet skal børsten være tilpasset særligt til hunde med lang eller kort pels.

Allerede nu er danskerne opmærksomme på det tilpassede »udstyr« et sted – nemlig foderet. Tidligere var kunderne kun opmærksomme på, om foderet til hunden var målrettet en ung eller en gammel hund, hvis de da ikke bare købte en omgang allround tørkost – i dag findes fodertyper til hvalpe, unghunde, voksne hunde og hunde, der er trådt ind i alderdommen. Vel og mærke for hver enkelt race af hunde. Så hundeejerne kan finde foder til unge schäferhunde, der adskiller sig fra foderet til unge labradorhunden.

Finanskrisen har ikke ændret meget på billedet. Dog er en lille tendens til, at kunderne vælger noget lidt billigere foder end tidligere.

»Generelt kan vi se, at man gerne vil forkæle sin hund. Vi oplever ikke afmatning hos forbrugerne. Men det også nemmere at bruge lidt penge på sit kæledyr end at investere i et nyt køkken,« siger Jan Sørensen.
 

Petworld

LÆS SENESTE SAMVIRKE