Samvirke front page
Det er især sønder-, vest- og nordjyderne, der ynder at blive hjemme til jul. Her bliver over 50 procent hjemme i julen, viser nye tal fra FDB Analyse. Østjyderne er mere tilbøjelige til at rejse væk fra hjemmet.
Kun 30 procent af københavnerne bliver hjemme i den søde juletid, til sammenligning bliver 54 procent af sønderjyderne hjemme. De danskere, der kører flest kilometer i julen, er også københavnerne, hvor 30 procent kører mere end 100 kilometer.
At folk vil væk fra djævleøen, når julen nærmer sig, kan de også mærke på Storebæltsbroen. Hver gang der kører tre biler mod øst, kører der fire biler mod vest i dagene op til jul.
DSB udbyder 591.000 pladser i dagene omkring jul, derudover er togene også proppet med mennesker, der står op.
»Alt overvejende rejser folk mod vest før jul og den anden vej efter jul,« siger pressekoordinator Niels-Martin Methmann fra DSB Kommunikation. Og sådan er det hvert år, fortæller han.
Dog er der lidt forskel på, hvor stort trykket er mod vest op til jul afhængig af, hvordan juledagene falder.
I år vil lidt færre nok tage væk fra Sjælland for at holde jul, fordi juleaften falder på en torsdag. Det kræver, at folk bruger flere af deres egne feriedage, for at få en lang sammenhængende ferie.
Andre kommenterer på
Sådan skider du i skoven 7
Se en ko blive slagtet på Århus Slagtehus 16
Læsernes gode råd - Hvad gør du for at fjerne smerten? 37
Læsernes råd - det kan du bruge pastarester til 15
Sådan modner du de grønne bananer 6