Mad og klima: Grisen truer regnskoven

Den er gal med grisen

Danske grise æder soja, som dyrkes i Brasilien og Argentina. Regnskove og naturarealer ryddes for at skaffe marker til soja, og det bidrager til CO2-udledningen.

Vi spiser masser af gris

Svinene står tæt i Danmark. 300 grise per kvadratkilometer. Tyskland har bare 70 på samme plads. Danmark producerer i alt 28 millioner grise om året. Danskerne storspiser gris. Vores kødforbrug i kombination med regnskovsproblematikken fik i oktober Verdensnaturfonden til at placere Danmark på en tredjeplads over de lande, der bruger mest løs af ressourcerne og belaster klimaet.

Sojafoder ikke bare et dansk problem

Fakta om soja

* Soja er både menneskeføde og dyrefoder.

* Sojabønner kommer fra sojaplanten, som er en bælgplante.

* Sojabønner har en god proteinkvalitet og et højt indhold af energi.

* Soja er en billig proteinkilde, og sojabønnen er den vigtigste bælgplante på verdensplan.

* I Asien anvendes produkter af sojaplanen især som menneskeføde.

* I Vesten anvendes sojaprodukter primært som dyrefoder.

Danmark er ikke alene om at bruge masser af soja til dyr. Grise, der vokser, skal have foder, især proteinfoder, for soja har en god proteinkvalitet. Soja bruges til at fodre svin over hele verden. Næsten 80 procent af proteinfoderet til europæiske husdyr er importeret og heraf langt hovedparten fra Sydamerika, forklarer Jørgen E. Olesen, der er forskningsprofessor på Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet.

Sojadyrkning kræver store arealer

Soja giver flere problemer. Sojadyrkning kræver meget store arealer. Sojadyrkning er ensidig, modvirker biologisk mangfoldighed og bevarelse af arter. Sojadyrkning sker også på bekostning af uerstattelige økosystemer.
Når regnskove og naturarealer ryddes bidrager det til CO2-udledningen, og når Danmark importerer store mængder soja udefra, får vi problemer med de næringsstoffer, der følger med sojaen, for eksempel fosfor. Fosfor ophobes i de danske jorder og udvaskes til vandmiljøet.

Bioteknologisk løsning på vej

»Det er store problemer, der skal findes en løsning på. Vi burde dyrke foderet selv. Hestebønner, ærter, lupin og raps vil umiddelbart kunne dyrkes på de danske marker og give protein til dyrene. Der er andre muligheder for at dyrke proteinfoder i store mængder. Med forskning og bioteknologi kan vi sikkert omdanne planterne, så de bliver lige så gode og proteinrige som den sydamerikanske soja og slippe af med vores afhængighed af import,« siger Jørgen E. Olesen.

Danske grise er mere bæredygtige end andre

Nogle elsker at skælde ud på svinet, men der er stadig perspektiv i dansk svinekødsproduktion.
»Dansk svineproduktion er betydelig mere bæredygtig end mange andre steder i verden. Vi er bedre, men vi er ikke gode til at reklamere med det og udnytte det markedsføringsmæssigt,« siger Jørgen E. Olesen.

Grisen er kødkongen i Danmark

Svinekødet er danskernes foretrukne kød. Svinekødsforbruget fører stort foran forbruget af oksekød og kyllingekød. Vi skal reducere forbruget. Ikke fordi vi spiser for meget svinekød, men fordi vi simpelthen spiser alt for meget kød.

Spis 30% mindre kød

”I forskningsprojektet Opus udarbejder vi en diæt, der skal fremme både sundhed og bæredygtighed. Den nordiske diæt indeholder 30-40 procent mindre kød, end vi spiser i dag,” siger lektor Henrik Saxe, Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Mænd spiser dobbelt så meget kød som kvinder

”Vi skal tænke på vores tallerken på en anden måde og tænke grøntsager først, og så skal far overlade lidt af koteletten til mor. Mændene spiser 50 procent mere kød end kvinderne,” siger seniorrådgiver Sisse Fagt, DTU Fødevareinstituttet.