En god læsebog hjælper eleven hurtigt ud af starthullerne

Meget tyder på, at din første læsebog har haft indflydelse på, hvor hurtigt du knækkede læsningens kode og dermed hvor god en læser, du er blevet senere hen.

Første læsebog har stor betydning for at komme godt fra læsestart

Kan du også huske din første læsebog? For eksempel om »Søren og Mette«, »Ida og Erik« eller »Mads Kusk med sin vogn«…

Sandsynligvis har bogen ikke kun sat sig i din erindring - den har også været vigtigere, end man lige skulle tro. En stor undersøgelse fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet påviste for nogle år siden, at den første læsebog har stor betydning for at komme godt fra læsestart. Andre undersøgelser peger på, at elever, der starter svagt, generelt også fortsætter svagt gennem resten af skoleforløbet.

»Sådan er det stadig. De, der kommer først ud af starthullerne, bevarer det forspring. Og der er meget få af dem, der kommer skidt fra start, som klarer sig rigtig godt senere hen,« fortæller Holger Juul, lektor og ph.d.
på Center for Læseforskning ved Københavns Universitet.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Elever, der lærte at læse  med »Søren og Mette-bøgerne« klarede sig bedst

Undersøgelsen viste, at elever, der lærte at læse  med »Søren og Mette-bøgerne« klarede sig bedst. De kom langt hurtigere i gang med at læse end de øvrige elever, og der var færre dårlige læsere.

»Jeg vil mene, at undersøgelsen har haft stor betydning for, hvordan læsebøger ser ud i dag. Et nyere system som »Den første læsning« bygger videre på mange af de samme principper som i »Søren og Mette-bøgerne« med lydrette ord og mange gentagelse, men med mere moderne historier,« fortæller han.





 

Læs mere om